Intet i dette univers bliver ved med at være det samme. Ting bliver enten bedre, eller de forværres. De går enten op, eller de går ned.

Hvis du lader en bil stå parkeret i vejsiden og aldrig kører i den eller plejer den, vil bilen med tiden ikke kunne køre og vil til sidst falde fra hinanden.

Lad os tage et andet eksempel – et træ. Enten gror det, eller det dør langsomt.

Selv ting, der synes uforanderlige som f.eks. en murstensmur, vil, hvis man lader den stå dér tilstrækkeligt længe, til sidst smuldre hen.

Den kendsgerning, at noget enten bliver bedre eller bliver værre, er del af selve livet.

Det er lige meget, hvilken genstand det er, om det er en bil, et træ, en mur eller noget andet, alt er altid i en eller anden eksistenstilstand.

Eksistens betyder at leve eller være. Det er måden, nogen eller noget er.

Disse eksistenstilstande kaldes tilstande.

På samme måde er en person altid i en eller anden eksistenstilstand, eller tilstand. Hans tilstand bliver enten bedre eller værre.

Tilstande gælder også for grupper. Det kunne være hans familie, en klub eller et hold, som han tilhører, hans arbejde, hans kirke osv. En gruppe kan have en hvilken som helst størrelse, fra lille til meget stor. Og de grupper, som personen tilhører, er altid i en eksistenstilstand. Desuden bliver den gruppes tilstand enten bedre eller værre.