Tilstanden Krise
Krise er en uforanderlig tilstand eller en tilstand, hvor der er en lille formindskelse i produktion som vist på en graf.
Hvis et firmas indkomst forbliver den samme eller formindskes lidt, er det en Krisetilstand. En person, hvis indkomst forbliver den samme eller vedvarende formindskes over et stykke tid, vil også være i en Krisetilstand.
Kriseformlen
En person anvender Kriseformlen når:
- Hans eget liv eller et aspekt af det forbliver det samme eller forværres.
- Han har brugt Fareformlen og har bevæget sig op til Krisetilstanden.
Kriseformlen er:
Reklamér. (Reklamér betyder at gøre ting kendt, få ting ud, gøre sig selv kendt, at få sine produkter ud).
En organisation eller et firma, som er i en Krisetilstand (indkomst uforandret eller mindsket), skal reklamere. Når et firma ikke har indkomst, kan det at bruge penge på reklame se ud til at være det sidste, man skal gøre. Men faktisk skal firmaet reklamere, ellers vil det ikke få mere ny forretning.
For en persons vedkommende skal der produceres.
Producere betyder at udføre eller færdiggøre noget, der er brugbart eller værdifuldt. En kunstner ville for eksempel bruge ekstra timer på jobbet og gøre sine malerier helt færdige.
Lav om på din arbejdsgang (den måde eller metode du anvender for at få ting gjort).
Du er nødt til at ændre den måde, du gør ting på, fordi det, du gjorde før, bragte dig i en tilstand af Krise.
Økonomisér.
Det betyder, at du må skære ned på udgifter og bruge mindre penge.
Gør klar til at levere.
Det betyder at forberede sig til at levere de produkter, man producerede i trin 1 i denne formel.
Vær mere disciplineret.
Det kunne simpelthen betyde ikke at gå i byen hver aften, være lidt mere regelmæssig på jobbet, arbejde lidt hårdere, ikke drive den af helt så meget, ikke begå så mange fejl. Alt dette er del af at være mere disciplineret.
Lad os se på et eksempel med et firma, der anvender Kriseformlen. En blomsterforretning har krisestatistikker. De sælger lidt færre blomster og planter, end de gjorde i de forudgående måneder, og i mellemtiden er huslejen, de skal betale for deres forretning, gået op. Det er så afgjort en krise.
For at håndtere det begynder de omgående at reklamere! De skaber en iøjnefaldende vinduesudstilling og maler deres skilt om, så fodgængere vil blive mere fristet til at komme ind. Valentinsdag nærmer sig, så de indrykker en annonce i lokalavisen og får en forsendelse ud, der minder folk om at give blomster som gaver. Alle, der kommer i forretningen, får et flot visitkort. De afholder endda et arrangement i butikken, hvor de inviterer forældre til at tage deres børn med på en tur for at lære navnene på forskellige blomster.
Dernæst skal de ændre deres arbejdsproces. De opdager, at blomsterne i forretningen dør for hurtigt, fordi de ikke har givet dem vand nok. Det er det, der startede Krisetilstanden. Arbejdsprocessen er ændret, og en af medarbejderne er pålagt at give alle blomsterne frisk, rent vand så ofte som nødvendigt.
Så skal de økonomisere. Alle medarbejdere sørger for at begrænse spildet. Ejeren holder op med at spilde penge på sine dyre månedlige ture til blomsterudstillinger rundt om i landet.
De skal nu gøre klar til at levere. Ejeren og hans medarbejdere får meget travlt med at skabe masser af smukke buketter, som kunderne kan købe. De indkøber de mest populære blomster og planter.
Til sidst giver ejeren medarbejderne instruks om at være mere disciplinerede. Alle kommer på arbejde til tiden, og de holder op med at tage ekstra kaffepauser. De begynder også at feje gulvene og tørre diskene af regelmæssigt i dagens løb, så visne blade bliver fjernet. Og i stedet for at sidde rundt omkring, når kunderne forlader forretningen med tunge pakker, hjælper de dem med at bære deres blomster til deres bil, når det er behøvet.
Denne blomsterbutik har nu afsluttet Kriseformlen som vist i deres statistikker.