Overflodstilstand
En overflod er et væld (stor mængde) af noget, såsom penge, ejendom, venner og godt helbred.
Når man har en linje på en graf, der går stejlt op, er det Overflod. Om det er stejlt op i en uge eller stejlt op fra dens foregående punkt, uge efter uge efter uge, så er det Overflod.
Enhver, der har at gøre med Overflod, bør være bevidst om, at det kræver den mest omhyggelige håndtering af alle tilstandene. Det er underligt nok den farligste af alle tilstande på den måde, at hvis man ikke genkender den og anvender formlen, kan resultatet være meget slemt. Genkend, og håndtér den rigtigt, og resultaterne er strålende.
Der er to Overflodsformler: En der gælder for finanser, og en der gælder for en persons handlinger. Den første, der er givet nedenfor, er forbundet til en økonomisk overflod.
Overflodsformlen
Den formel, der gælder for en Overflod i finanser, er:
Økonomisér (reducér det, man spenderer, og enhver form for spild).
Sørg for, at du ikke køber noget eller ansætter nogen, der har nogen bindende tilsagn (aftaler om, at du vil betale noget i fremtiden). Sæt en stopper for enhver unødig udgift.
Betal enhver regning. Saml hver eneste regning, du overhovedet kan finde nogetsteds, hver øre du skylder noget sted, og betal dem. Du vil have dine regninger så tæt på nul, som du kan, eller endog ned til nul.
Sæt de resterende penge i ting, der vil øge muligheden for at levere.
Find ud af, hvad der forårsagede Overflodstilstanden, og forstærk det.
EKSEMPEL PÅ OVERFLODSFORMLEN
Lad os se, hvordan det gælder for livet. Tag en ung mand, der sælger biler. Han skaber en overflodsstatistik i bilsalg, sælger flere biler på en uge end i nogen uge i firmaets historie. Som et resultat giver hans chef ham en meget stor bonus.
Se, selvom hans umiddelbare tilskyndelse er at gå ud og shoppe nyt tøj, et nyt ur og fine smykker til sin kone, sørger han for, at han ikke går ud og bruger alle sine penge. Han ved, at ved at anvende Overflodsformlen, vil han skabe yderligere overflod.
Hans første trin er at økonomisere.
Han tager den store bonus, som han ikke forventede, og han sætter hurtigt pengene i banken. Så siger han til sin kone: ”Hvor spilder vi penge? Vi er nødt til at reducere ethvert spild.” Sammen finder de ud af, at de spilder penge på at købe dippedutter, de næsten aldrig bruger, og at melde sig ind i dyre klubber, de ikke kommer i. De finder ud af, hvordan de kan skære ned på deres private forbrug, og gør det.
Det næste trin er at betale enhver regning. Han og hans kone laver en liste over alle deres regninger. Med den store bonus han fik, er de lige i stand til at betale hver eneste af dem.
Nu anvender han det sidste trin på Overflodsformlen for at find ud af, hvad der forårsagede Overflodstilstanden, og forstærk det. Det kræver et omhyggeligt arbejde. I første omgang tænker han, at det bare var et ”lykketræf”, at han solgte så mange biler, og han kunne aldrig gøre det igen. Men når han virkelig undersøger, hvordan han skabte den overflod, indser han, at han havde lavet et program, der på det kraftigste markedsførte ”tag en prøvetur” til folk (mulige købere). Dette program fik masser af folk ind i hans showroom og gav ham en chance for at tale med dem. Det var det program, der startede overfloden! Han informerer sin chef om det, han fandt, og sammen styrker de marketingkampagnen for ”tag en prøvetur”.
Den unge mand færdiggør Overflodsformlen med succes og skaber yderligere overflod. Han er på vej til en Power-tilstand.
Overflodsformlen for handling
Når der eksisterer en Overflod baseret på en statistik, der måler en persons handlinger, og ikke har med finanser at gøre, er det den formel, man bruger.
Økonomisér på unødvendige eller spredte (der går i forskellige retninger) aktiviteter, som ikke bidrog til (hjalp eller støttede) den nuværende tilstand. Økonomisér finansielt ved at standse alle former for spild.
Få enhver handling til at være af betydning, og spild ikke tid på at foretage nogen unyttige handlinger. Enhver ny handling skal bidrage og være af samme slags handling, som faktisk bidrog.
Styrk alle forbedringer. Hvor som helst du har fået en gevinst, bevarer du den. Slæk (gøre mindre streng eller absolut) ikke på tingene eller lad dem blive værre. Lad ikke ting bevæge sig stejlt op og ned. Enhver fordel eller gevinst du har; bevar den, fasthold den.
Find ud af for dig selv, hvad der forårsagede Overflodstilstanden i dit umiddelbare område, og forstærk det.
En pige arbejder i et firma, hvor hun fremstiller håndlavede dukker. Hun er kunstner, og hver dukke er speciel. Normalt laver hun kun en eller to dukker om ugen. Men tre uger før jul har firmaet så mange ordrer, så hun finder frem til en måde at lave ti håndlavede dukker i den uge. Hun er i overflod på sine handlinger. Se, ved præcist at følge hvert af trinnene i Overflodsformlen for handling, er hun i stand til at fortsætte overfloden og den høje produktion.