En person kan nå sine mål ved at udarbejde planer og programmer og dernæst udføre trinnene i programmerne target for target. Der er daglige og ugentlige handlinger, som man skal gøre, som vil resultere i fuldførte targets og programmer. Et værktøj, man kan bruge til at få sine programmer lavet, sine planer færdiggjort og sine mål opnået, er slagplaner.

En ”slagplan” defineres som en liste med targets for den kommende dag eller uge, som hjælper med at gennemføre den strategiske planlægning. Disse targets håndterer handlinger, der skal gøres nu eller så snart som muligt. De håndterer også, hvad som helst der kan blokere et target, såsom noget, der er forkert, mangler eller gøres ukorrekt.

Nogle mennesker skriver ”slagplaner”, som bare er en række handlinger, de håber på at få lavet i løbet af den kommende dag eller uge. Det er fint og bedre end ingenting og giver da en vis hjælp til at organisere de nødvendige handlinger. Det kan være, at nogen, der ikke gør det, får langt mindre lavet og bliver betydeligt mere opbragt og ”travl”, end en, som gør det. En glimrende måde at opnå produktion for en person er at planlægge på en velordnet måde, hvad han har tænkt sig at gøre den kommende dag eller uge og så få det gjort. Men det er at bruge slagplan som et værktøj på en måde, der er meget grundlæggende.

Lad os kigge på definitioner. Hvorfor kaldes det en slagplan? Det synes at være et meget barskt, militært udtryk at bruge i hverdagens verden med administration. Men det passer ind og er et brugbart udtryk.

En krig er noget, der sker over lang tid, og alt afhænger af, hvem der vinder eller taber. Et slag er noget, der sker inden for kort tid. En hær kan tabe adskillige slag og alligevel vinde en krig. Så med en slagplan taler man om korte perioder.

Der er mere til det. Når man taler om en krig, taler man om en række begivenheder, som finder sted over lang tid. Ingen ledere i en krig fik nogensinde succes, medmindre de lavede noget strategisk planlægning. Det ville vedrøre krigens forløb eller en stor del af den og ville have at gøre med store idéer på overordnet niveau. En strategisk plan er generel, ikke detaljeret, har klare formål og passer på toppen af den Administrative Skala.

På lavere niveauer af enhver aktivitet, under strategisk planlægning, har man taktisk planlægning. For at udføre en strategisk plan, skal der være en plan over bevægelser (såsom hvor mange soldater skal sendes hvor og på hvilket tidspunkt) og handlinger (såsom om de vil angribe eller vente på, at noget andet sker først). Det er nogle af de ting, der er nødvendige for at udføre taktisk planlægning. Taktisk planlægning foregår normalt på lavere niveauer i en hær og bruges normalt til at føre strategisk planlægning ud i livet.

Taktisk planlægning kan omfatte en masse detaljer og endda udstikke de handlinger, som en soldat skal udføre, såsom: ”Menig 67 skal holde sit maskingevær rettet mod gruppen af træer på bakketoppen og skyde, hvis noget bevæger sig i den.”

”Mellemlederne” – lederne af store grupper soldater inden for en hær ned til lederne af små grupper dækkes af dette udtryk – beskæftiger sig med at få strategisk planlægning i funktion.

Den øverste planlægningsgruppe frembringer en strategisk plan. Mellemlederne forvandler denne strategiske plan til taktiske ordrer. De gør det både på langsigtet og kortsigtet basis. Når man når ned til den kortsigtede basis, har man slagplaner.

En slagplan betyder derfor at forvandle strategisk planlægning til præcise, realistiske targets, som så bliver sat i gang. De skal gennemføres i det umiddelbare tidsrum tæt på nutid, ikke langt ude i fremtiden. Så her har man en god strategisk plan, som så bliver til gode taktiske targets, som så udføres, hvilket resulterer i fremgang. Et tilstrækkeligt antal af disse forløb lavet med succes betyder, at man kan vinde krigen.

Det burde give dig en forståelse af, hvad en slagplan virkelig er. Det er listen af targets, der skal udføres for nærværende eller så snart som muligt. Disse targets dækker kun en kort periode i fremtiden. Udførelse af dem vil sætte en del af den strategiske plan i gang.

Af dette står det klart, at ledelse virker bedst, når der er en strategisk plan, og når den er kendt ned til i hvert fald de taktiske planlæggeres niveau. Og taktiske planlæggere er ganske enkelt de folk, der omsætter strategiske planer til targets, som så bliver kendt og udført af mellemlederne og videre nedefter. Det er meget succesfuld ledelse, når den bliver gjort korrekt.

Selvfølgelig vil en strategisk plan, der er komplet og korrekt, føre til, at handlinger bliver udført, som vil være nyttige eller vigtige. Og selve den strategiske plan afhænger af programmer, der bliver skrevet i form af realistiske targets, og gør brug af de tilgængelige ressourcer (penge, ansatte, udstyr, forsyninger osv.).

Det, vi betegner som ”udførelse” (afslutning af hvad der er beordret), er i virkeligheden et udført target. Personen, der udfører et bestemt target, er måske ikke klar over den generelle strategiske plan, eller hvordan hans target passer ind i den. Men ledelsen skal sikre sig, at alle targets faktisk frembringer den overordnede strategiske plan.

Når vi taler om koordinering, taler vi i virkeligheden om at sikre, at en strategisk plan bliver omsat til en taktisk version, hvilket på det lavere ansvarsniveau i en organisation organiserer handlingerne, så de alle går i samme retning.

Her er et eksempel på samordning eller korrekt koordinering. Hvis man anbragte en masse mennesker i en stor hal med ansigterne vendt i forskellige retninger og så pludselig råbte til dem, at de skulle begynde at løbe, ville de selvfølgelig løbe ind i hinanden, og man ville have komplet forvirring. Det er det billede, man får, når strategisk planlægning ikke omsættes til gnidningsløs taktisk planlægning og ikke bliver udført på en samordnet måde. Disse mennesker, som løb i hallen, kunne opføre sig, som om de havde meget travlt, måske oven i købet meget opbragte og forvirrede. Det kunne se ud, som om de var på arbejde og producerede, men det ville helt sikkert ikke være nøjagtigt, fordi deres handlinger ikke var koordinerede.

Hvis vi nu tager de samme mennesker i den samme hal og får dem til at gøre noget nyttigt, såsom at gøre rent i hallen, så har vi at gøre med specifikke handlinger hos specifikke individer, som beskæftiger sig med koste og mopper – som får fat i dem, som fjerner skraldet og så videre. Den strategiske plan i form af ”Gør hallen klar til mødet” omdannes til en taktisk plan, som angiver præcis, hvem der gør hvad og hvor. Det ville være den taktiske plan. Resultatet ville være en ren hal, der er klar til mødet.

Men ”Gør hallen ren til mødet” er selvfølgelig kun en lille del af en overordnet strategisk plan. Med andre ord skal selve den strategiske plan inddeles i mindre dele.

I en organisation kunne lederen af gruppen have en slagplan, som ville have et antal trin i sig. Disse trin ville gå til ledere på lavere niveauer, som ville skrive slagplaner for deres egne sektioner. Disse slagplaner ville have flere detaljer end slagplanen fra lederen af organisationen. Så vi har en stor generel plan, som gradvist bliver mere og mere detaljeret ved at blive opdelt i sektioner, med disse sektioner opdelt i endnu mindre targets.

Denne procedure bør resultere i resultater, som er umagen værd, og som hjælper med at få den strategiske plan udført. Og hvis man forstår alt det ovenstående, vil man være blevet vældig dygtig til det, der skal til, for at koordinere de mange aktiviteter, der skal gøres for at gennemføre en strategisk plan.

Denne planlægning afhænger af de tilgængelige ressourcer. Så en organisation, der vokser i størrelse eller forsøger sig med store projekter, skal medtage en del organisatorisk planlægning og targets og slagplaner, så organisationen hænger sammen, efterhånden som den ekspanderer (bliver større).

Man skriver ikke en slagplan på basis af ”Hvad skal jeg lave i morgen?” eller ”Hvad skal jeg lave i næste uge?” Det er udmærket i sig selv og bedre end ingenting. Men det, der burde håndteres, er det overordnede spørgsmål: ”Hvilke præcise handlinger er jeg nødt til at gøre for at udføre denne strategiske plan for at opnå de præcise resultater, der er nødvendige for denne del af den strategiske plan inden for rammerne af de ressourcer, jeg har?” Så ville man have slagplanen for den næste dag eller den næste uge.

Der er en ting, man skal være omhyggelig med, når man laver slagplaner. Man kan skrive en masse targets, der har lidt eller intet at gøre med den strategiske plan. Disse targets kunne ende med at holde folk beskæftiget, men ikke gennemføre nogen del af den overordnede strategiske plan. Derfor kan en slagplan blive en belastning, når den ikke fremmer nogen overordnet strategisk plan og ikke opnår nogen taktisk målsætning.

Så hvad er en slagplan? Det er de realistiske targets i skriftlig form, der gennemfører en del af en strategisk plan, som skal gøres på dette tidspunkt.

Forståelsen af og den øvede brug af targets i slagplaner er vigtig for det samlede resultat, som øger produktion, indkomst, levering (udsendelse af ens produkter til de, som ønsker dem) eller alt andet, som er et ønskeligt resultat.

Det er en test af en leder, om han kompetent kan forberede en slagplan og så få sin slagplan udført. Det viser lederens færdighed og evne. Slagplaner som et værktøj kan også anvendes af personer inden for alle områder af livet og i enhver aktivitet.