Eftersom det ikke er alle, der studerer noget, som har adgang til selve massen, de studerer – såsom en traktor eller æbler – er der udviklet brugbare værktøjer til at løse en mangel på masse. De kommer under emnet demonstration.

Demonstration betyder at vise eller udpege noget for at gøre det klart, hvordan noget gøres, eller hvordan det virker. Det betyder også at undervise eller vise ved at gøre noget.

En måde at skaffe massen på og hjælpe til at rede ting ud er at lave en demonstration. Der er en meget simpel form for demonstration, der er almindeligt brugt under studie, som vil hjælpe dig med at få en ligevægt af masse med den signifikans, du studerer. Det er at bruge demonstrationsgrej.

1. DEMONSTRATIONSGREJ

Et grej er en samling ting, der opbevares sammen, så de kan bruges til et bestemt formål.

Et demonstrationsgrej eller demogrej er en samling af forskellige små genstande som propper, kapsler, papirklips, hætter fra kuglepenne, elastikker osv. Genstandene bruges til at demonstrere (vise) noget for at hjælpe dig med at forstå det.

Delene i et demogrej opbevares normalt i en æske og klar til brug til demonstration af idéer, kendsgerninger, love og endog til at vise ords betydninger. Faktisk kan hvad som helst demonstreres med demogrej.

Du kan bruge genstandene og tingene i demogrejet på et bord eller skrivebord til at demonstrere, hvad som helst du studerer.

Det grundlæggende formål med et demogrej er at demonstrere forståelse.

Hvis du støder på noget, du studerer, som du ikke kan finde ud af, kan et demogrej hjælpe dig med at rede det ud og forstå det. Lad os sige, der er en række trin til at gøre noget, og det ikke er klart for dig, så bruger du massen i et demogrej til at finde ud af det.

Lad os tage eksemplet, en meget enkel handling du kunne have brug for at demonstrere, såsom at lave en kop te. Du kunne bruge et demogrej til at få noget masse og hjælpe dig til at få styr på de trin. Du kunne:

Bruge en kapsel til at repræsentere kedlen og en elastik til at repræsentere vandet, der kommes i kedlen.

Bruge nogle papirclips til at repræsentere ilden eller komfuret, du sætter kedlen på for at koge vandet.

Bruge hætter fra kuglepenne til at repræsentere koppen og en prop til at repræsentere tepotten, hvor du kommer teen i (brug en anden genstand fra demogrejet).

Nu kan du tage kedlen af ilden eller komfuret og hælde vandet og teen i tepotten, hælde te i koppen og, ved at bruge andre ting fra dette grej, hælde mælk eller fløde og noget sødt i.

Eftersom den første studiebarriere er mangel på masse, er det at bruge de massive genstande i et demogrej til at repræsentere de signifikanser, du reder ud, en måde at tilføje den masse, du behøver for at forstå.

2. LERDEMONSTRATIONER

Et virkeligt værdifuldt værktøj i studiet af ethvert emne er brugen af ler (modellervoks) til at vise noget. Det kunne være idéer, kendsgerninger, love eller endog for at vise betydningerne af ord eller enhver del af, hvad som helst du studerer. Det kaldes en ”lerdemonstration” eller ”lerdemo”.

Formålene med lerdemonstration er:

1. At gøre de materialer, der studeres, virkelige for den studerende ved at demonstrere dem i ler

2. At give dig en korrekt ligevægt mellem masse og signifikans

3. At lære dig at anvende

Du bruger dine hænder og ler til at lave grove modeller af de genstande, folk eller signifikanser, du studerer. Det gøres for at få en fuldstændig ligevægt i masse og signifikans og at regne ud og rede hvad som helst ud, du kunne være forvirret over.

Du kan bruge flere forskellige farver ler, men farverne har ikke nogen særlig betydning. Farver bruges kun til at hjælpe dig til at se forskellene mellem genstande, folk og de ting, du laver i ler.

Hvad som helst kan repræsenteres i ler. Der er ingen grænser for, hvad du kan lave og vise i en lerdemonstration. Den eneste begrænsning kunne være din mangel på forståelse.

Hvis du kan vise noget i en lerdemonstration, forstår du det. Hvis du ikke kan, forstår du ikke virkelig, hvad det er. Når du finder ud af ting i en lerdemonstration, hjælper det faktisk til at fremkalde en forståelse af dem.

Dit ler skal vise det emne, du fremstiller. Det skal ikke bare være en klump ler. Men kunst har intet at gøre med lerdemonstrationer. Det, du laver i ler, behøver ikke at se smukt ud. De genstande, du laver, behøver ikke have små detaljer. De kan være grove modeller for at vise de genstande, du laver.

Men dine lerdemonstrationer skal være store.

Hvis du laver en lille lerdemonstration, vil du ikke følge formålet med, hvorfor du laver det i ler. Det er lerets masse, der hjælper dig med at forstå og regne ting ud. Små demonstrationer har ikke særlig meget masse. At lave store genstande, folk og ting i din lerdemonstration giver dig meget masse, og det er en meget vigtig del af det, du laver.

Mærkning

Alt, du laver i ler, skal der mærkeseddel på, og du skal mærke hver del, i takt med, at du laver dem. Du kan lave mærkesedler af små papirstrimler eller et kort.

Du laver ikke alle genstandene og går så tilbage og sætter mærkesedler på dem alle. Når man laver en genstand, sætter man mærkeseddel på den. Lav så den næste genstand, og sæt mærkeseddel på den og så videre. Du skal gøre det for at bevare ligevægten mellem masse og signifikans, mens du går videre.

Når du har færdiggjort hele lerdemonstrationen, laver du en mærkeseddel, der fortæller, hvad det er.

Hvis nogen hjælper dig med dit studie, kan du vise ham din lerdemonstration, men vis ham ikke mærkesedlen med, hvad det er, og sig ikke noget – lad ham bare se, hvad du lavede. Han kigger bare på dit ler og regner ud, hvad det er, og fortæller dig det. Så viser du ham din mærkeseddel med, hvad det er.

Hvis han bare kan se på og forstå demonstrationen og se, hvad du har lavet i ler, uden du forklarer det eller viser ham mærkesedlen med, hvad det er, ved du, at din demonstration var vellykket.

Eksempel:

Lad os for eksempel sige, du har brug for at lave en lerdemonstration af en blyant. Du ville lave en tynd rulle af ler til at repræsentere stiften og et ydre lag af ler til at repræsentere træet med den tynde stift stikkende en smule ud i den ene ende. Du mærker den tynde rulle ”stift” og mærker det ydre lag ”træ”.

Du laver en lille cylinder af ler og sætter den på den ene ende og mærker den ”viskelæder”. Så laver du en mærkeseddel, hvor der står: ”Det er en blyant”.

Når du er færdig med din lerdemonstration, kan du vise den til en anden, hvis du synes, specielt en, som arbejder med dig for at hjælpe dig med dine studier. Men først skal du fjerne mærkesedlen med, hvad det hele er, ”blyant”, før han kan se den. Hvis han så kan se på din demo og sige: ”Det er en blyant,” ved du, at du har lykkedes med at demonstrere det i ler.

Den retning, noget bevæger sig, vises normalt med en lille pil lavet af ler og mærket som det, den repræsenterer.

Det er vigtigt, for nogle gange kan en lerdemonstration være forvirrende, hvis man ikke kan se, hvilken retning ting bevæger sig eller rækkefølgen af noget, der sker.

3. SKITSERING

Skitsering er den handling at lave en simpel, hurtig tegning, der ikke viser mange detaljer.

At skitsere er også en del af demonstration og er noget, man kan gøre for at give en ligevægt mellem masse og signifikans og hjælpe til at regne ting ud.

Du kan sidde ved et skrivebord og forsøge at regne noget ud eller studere noget, du ikke kan få fat i. Du kan tage blyant og papir og skitsere det og få fat i det. Lad os sige, du gerne ville lave en plan eller noget til et skema – du kunne lave en skitse for at hjælpe med at tydeliggøre det for dig selv.