Let us know how it is going

gcui_courses:welcome-thank-you

Du er nu klar til at begynde på dit første trin i en spændende og praktisk indlæringsproces. Dette kursus vil give dig effektive værktøjer til brug i dit liv.

Dette kursus er et trinvist forløb med en rækkefølge af studium og øvelser, som du kan lave. Og da hele kurset hviler i sig selv fra dit personlige login, kan du blot logge ind på ethvert tidspunkt, for at gå igennem dine opgaver, indtil du er helt færdig.

Vigtig bemærkning

Når du tager dette kursus, så vær meget sikker på, at du aldrig går forbi et ord, du ikke fuldt ud forstår. Den eneste grund til, at en person opgiver et studium eller bliver forvirret eller ude af stand til at lære noget, er, at han er gået forbi et ord, han ikke forstod. Mere

Vigtig bemærkning

Når du tager dette kursus, så vær meget sikker på, at du aldrig går forbi et ord, du ikke fuldt ud forstår. Den eneste grund til, at en person opgiver et studium eller bliver forvirret eller ude af stand til at lære noget, er, at han er gået forbi et ord, han ikke forstod.

Forvirringen eller den manglende evne til at forstå eller lære kommer EFTER et ord, som du ikke kendte betydningen af. Det er måske ikke kun de nye og usædvanlige ord, som du ikke forstår.

Et af de vigtigste data i hele emnet studium er, at man aldrig må gå forbi et ord, man ikke forstår.

I ethvert emne, som du begyndte på og så efterlod ufærdigt, vil du opdage, at der var ord, du læste, men ikke vidste, hvad de betød.

Vær derfor meget, meget sikker på, at du aldrig går forbi et ord, du ikke fuldt ud forstår.

Hvis det, du studerer, bliver forvirrende, eller du ikke synes at kunne forstå det, så vil der være et ORD lige før, som du ikke har forstået.

Gå ikke videre, men gå tilbage til FØR du fik vanskeligheder, og find det ord, du ikke har forstået helt. Hvor end du ser et ord, der er understreget, kan du klikke på det, og du vil med det samme få betydningen af det ord.

Efterhånden som du går igennem dette kursus, kan du også klikke på menuen øverst på hver kursusside, hvor der står ”Ordliste” (hvilket er en liste af ord, og hvad de betyder), og det vil bringe dig til en liste af ord, der bruges i kurset og give dig betydningen af hvert enkelt.

Hvis du ikke kan finde det ord, du leder efter i ordlisten, så skaf en enkel ordbog, og slå dets betydning op der.

Velkommen til Kommunikation online-kurset

Kommunikation er en af de vigtigste dele af livet.

For at forstå nogen eller finde ud af noget rundt omkring dig, er du nødt til at kunne kommunikere.

Kommunikation er en aktivitet i livet, som alle deler. Det er en af de vigtigste dele i forståelse. Og hvis du ønsker at forbedre din forståelse, have mere succes, være en gladere person og hjælpe til at gøre andre omkring dig gladere, har du brug for at kommunikere godt.

Ligesom du kan forbedre din forståelse ved at kommunikere, kan du forbedre din kommunikation ved at forstå, hvad kommunikation er, og hvordan du kan forbedre din evne til at kommunikere med andre.

L. Ron Hubbard udforskede emnet kommunikation i dybden og gjorde vigtige opdagelser, som han berettede om i sine foredrag, bøger og skrifter. Han udviklede yderst succesfulde måder til at hjælpe folk med at forstå delene i kommunikation og lære, hvordan de forbedrer deres evne til at kommunikere med andre. Hans opdagelser på bare dette ene emne – kommunikation – bruges dagligt med enorm succes af millioner over hele verden.

I dette kapitel vil du lære, hvad god kommunikation er, og hvordan man genkender dårlig kommunikation. Du vil lære, hvad delene i kommunikation er, og hvordan man bruger dem, når man kommunikerer med andre.

At forstå delene i kommunikation og lære, hvordan man bruger dem, vil give dig værdifulde redskaber, du kan bruge for evigt.

Som L. Ron Hubbard engang skrev: Et menneske er lige så levende, som det kan kommunikere.

Vigtig bemærkning

Når du tager dette kursus, så vær meget sikker på, at du aldrig går forbi et ord, du ikke fuldt ud forstår. Den eneste grund til, at en person opgiver et studium eller bliver forvirret eller ude af stand til at lære noget, er, at han er gået forbi et ord, han ikke forstod. Mere

1.‎1 LÆS ARTIKLEN

Hvad er kommunikation?

Hvordan taler du til nogen, så den anden person vil lytte og forstå? Hvordan lytter du til en anden, så personen ved, du er interesseret og følger med i det, de siger? Og, når du siger noget, hvordan ved du, om du er blevet hørt og forstået?

Det er alle punkter vedrørende kommunikation, der aldrig før omhyggeligt er blevet set nærmere på og forklaret.

Folk har vidst, at kommunikation er en vigtig del af livet, men indtil nu har ingen nogensinde på en vellykket måde kunnet fortælle nogen, hvordan man kommunikerer.

Før Scientology havde emnet kommunikation ikke fået dets korrekte vigtighed eller blevet præsenteret som et kursus, der kunne studeres for at få de fulde resultater – en evne til at kommunikere godt. Mange bøger og artikler, der blev skrevet om kommunikation, betragtede ikke emnet som en vigtig eller nødvendig del af livet eller viste ikke, hvordan den bruges i forhold til andre. De omtalte kommunikation, som om det var noget, der blev gjort af en maskine. Men hele livet afhænger af at kende og forstå grundprincipperne, de vigtigste og indledende dele i kommunikation.

For virkelig at kunne kommunikere med hvem som helst og gøre det rigtig godt, skal man forstå emnet fuldt ud.

I Scientology har man fundet frem til den præcise betydning af kommunikation, testet og bevist det i over 50 år. Det har ført til en langt dybere forståelse af selve livet.

Der er en meget enkel måde til at sige, hvad kommunikation betyder: Kommunikation er forandringen (eller bevægelsen) af en partikel fra en del af rum til en anden del af rum. En partikel er den ting, der bliver kommunikeret. Det kan være en genstand, en skriftlig meddelelse, et talt ord eller en idé.

Hvis du for eksempel tog en baseball og kastede den til nogen, der skulle gribe den, ville det være en kommunikation fra dig til den anden person. Hvis du sagde ”hej” til nogen, ville det også være en kommunikation, som præcis følger betydningen ovenfor. Hvis nogen sendte dig en e-mail, ville det også være en kommunikation.

Når vi tager denne enkle udtalelse om kommunikation et skridt videre, er der en fuldstændig og præcis formel (en særlig metode til eller fremgangsmåde for at gøre eller få succes med noget) for kommunikation, som blev omhyggeligt udarbejdet og berettet om af L. Ron Hubbard. Det er meget vigtigt, at du kender og forstår Kommunikationsformlen, så du med succes kan bruge den.

For at gøre det, gennemse først betydningen af de følgende ord, så du får en fuld og klar forståelse af, hvordan de bruges i formlen nedenfor.

Årsag er det punkt, hvorfra noget sker eller begynder. Hvis du siger noget til en anden person, er du årsag.

Afstand er det rum, der findes mellem to punkter. For eksempel kunne afstanden mellem to personer være omkring en halv meter. Afstanden mellem to byer kunne være hundreder af kilometer.

Effekt er det punkt, der modtager noget. Hvis du siger noget til en anden person, er du årsag, og den anden person er effekt. Hvis den anden person så siger noget til dig, er han årsag, og du er effektpunktet.

Hensigt er en idé om, at man vil gøre noget. Hvis du for eksempel har en stærk hensigt om at blive kunstner, er det det, der resulterer i, at du bliver det. I enhver kommunikation skal man have en hensigt om at sende en besked til nogen for at få det til at ske.

Opmærksomhed er at være bevidst om noget, se på eller lægge mærke til. Hvis du kalder nogen ved hans navn, er det normalt for at få hans opmærksomhed. For at kommunikere til en anden med succes, har du brug for at få hans opmærksomhed.

Duplikering er det at gentage eller lave en kopi af noget. Hvis du taler med en mand og fortæller ham om en kat, og han får den idé, at du taler om en hund, er det ikke duplikering. Hvis han forstår, at du taler om en kat, og får den idé, har han en duplikering af det, du siger. I enhver kommunikation er det vigtigt, at den anden person får en duplikering af det, du siger.

Forståelse er evnen til eller kvaliteten af at forstå, hvilket betyder at have en klar og korrekt idé eller en fuldstændig og præcis viden om, hvad noget betyder. Du skal skabe en forståelse af det, du siger, når som helst du kommunikerer.

Kommunikationsformlen er årsag, afstand, effekt, med hensigt, opmærksomhed og duplikering med forståelse.

Det er præcis det, der skal ske i enhver kommunikation, for at den skal lykkes.

Lad os tage et eksempel på denne formel i en afslappet samtale mellem to personer. En mand kigger på den smukke dag og beslutter at fortælle sin kone, Mabel, at han synes, det er en fin dag.

Han starter kommunikationen (han er årsag) og taler højt nok til, at budskabet bevæger sig fra hans mund til Mabels ører, idet hun sidder ved siden af ham (afstand).

Han ønsker virkelig at lade Mabel vide, han synes, det er en fin dag (hensigt). Han starter kommunikationen ved at sige Mabels navn for at få hendes opmærksomhed (”Ih, Mabel ...”).

Han beskriver så det syn, han ser, så hun får en duplikering af det, han ser, og måden han føler det (”Sikke en smuk dag. Se bare den solopgang. Den er pragtfuld!”).

Mabel modtager kommunikationen, ser på solopgangen og får en forståelse af det, der bliver kommunikeret.

Kommunikationsformlen åbner døren til forståelse af hele emnet.

Ved at nedbryde kommunikation i dets præcise dele kan man se, hvordan hver del passer sammen, og man kan forstå hele emnet tydeligere. Og med den større forståelse kan man forbedre enhver del af formlen og bruge den til at forbedre sin kommunikation med andre.

BEMÆRK: For at fortsætte skal du afslutte alle de forudgående trin i dette kursus. Dit sidste ufærdige trin er
BEMÆRK: Du havde flere svar, der var ukorrekte. For at fortsætte bør du genlæse artiklen og så afprøve din forståelse igen.