Nu da du har lært om Kommunikationsformlen, lad os så undersøge delene i kommunikation i praksis. Med praksis mener vi handlingerne i at gøre noget i modsætning til tanker, idéer eller planer.

I emnet kommunikation har vi det, vi kalder en ”kommunikationscyklus”. Cyklus betyder de trin, der tages fra begyndelsen til slutningen af en handling. Man kunne for eksempel sige, cyklussen at dyrke et træ er som følger: (a) plant et frø, (b) giv det noget vand, (c) så snart det begynder at vokse, giv det sollys, og (d) bliv ved med at vande det, indtil det vokser til en plante eller et træ.

Lad os tage et eksempel med to personer, der taler med hinanden. For at holde det enkelt, lad os bare kalde de to personer A og B. Der er en kommunikationscyklus, hvor A siger noget til B, B forstår og duplikerer det, A sagde, og så giver B en anerkendelse til A. A modtager anerkendelsen og ved, at han blev hørt og forstået. Det er en kommunikationscyklus.

Lad os nu undersøge, hvad der sker, når en sand kommunikation finder sted. Der er dele af kommunikationscyklussen, der skal inkluderes, for at det er en god kommunikation.

Som vi lærte i Kommunikationsformlen, skal vi have Hensigt og Opmærksomhed, såvel som Duplikering, for at en god kommunikation kan finde sted.

I det første eksempel vist på nedenstående illustration, har vi A’s Hensigt. A skal først have til hensigt at sende kommunikationen til B. Når det sker, skal B have sin Opmærksomhed rettet mod det, der vil blive sagt, så han hører det.

For at være en sand kommunikation, skal Duplikering finde sted ved B af den meddelelse, der kom fra A. Lad os sige, at A siger: ”Det er en rød bil.” B skal duplikere det, der blev sagt, og ikke tro, at A havde sagt: ”Det er en god stil.”

A skal selvfølgelig for at påbegynde og levere en kommunikation oprindeligt have givet Opmærksomhed til B. Og B skal have givet denne kommunikation en vis Hensigt, i det mindste om at lytte eller modtage.

Så vi har både Årsag (A) og Effekt (B) som har Hensigt og Opmærksomhed.

Den anden del af det, som er meget vigtig, er Duplikering. Vi kan også kalde det ”enighed”.

Den mængde enighed, der er mellem A og B i kommunikationseksemplet ovenfor, viser, hvor meget de er enige med hinanden.

Lad os tage et eksempel med to personer, der taler om musik, de begge kan lide. Der er stærk duplikering og megen enighed til at begynde med, og de kan let følge hinanden, mens de kommunikerer om sange, de kan lide og lytter til.

Men tag for eksempel en mand, der har levet hele sit liv i en ørken og aldrig har set havet eller en sø. Nogen, der taler til ham om de eventyr, han har oplevet i en lille båd på et stormfuldt hav, ville have vanskeligt ved at få en duplikering af, hvad der blev sagt, eftersom ørkenmanden bare aldrig har set havet. De to personer ville ikke dele en enighed, før ørkenmanden måske fik vist et billede af havet eller, bedre endnu, en film eller video af det.

Så får vi reglen, at B, som Effekt, skal Duplikere, hvad der blev sagt af A, som Årsag, selvom det bare er ganske lidt, for at gøre det muligt for det første trin i kommunikationscyklussen at finde sted.

Når B forstår, hvad A sagde, og giver ham en anerkendelse, så bliver A Effekten og skal Duplikere det, der kom fra B, for at kommunikationen kan afsluttes. Hvis det gøres, er det sandsynligt, at A og B vil komme godt ud af det med hinanden.

Tag eksemplet ovenfor, og lad os sige, du viste manden fra ørkenen nogle billeder og endog en kort film af havet. Du kunne så frembringe en Duplikering af det, du talte om, og være i stand til at gå videre med en kommunikation med ham og beskrive, hvordan vinden kan få vandet til at bevæge sig i bølger, ligesom vinden kan få ørkensandet til at flytte rundt. Han forstår det og siger: ”Okay, jeg forstår.”

Hvis denne Duplikering ikke finder sted ved B og så igen ved A, så forbliver kommunikationscyklussen ufærdig.

Hvis for eksempel B overhovedet ikke Duplikerer, hvad A faktisk siger, er det første trin af Kommunikationsformlen ikke gennemført, og en hel del forklaringer og diskussion kunne opstå.

Lad os sige, manden i ørkenen tror, du taler om en kamel, når du fortæller ham om, hvordan du havde sejlet i en båd på havet, og at båden gynger fra side til side. Lad os sige, at han ikke Duplikerer dig overhovedet. Så når du siger til ham, du bare kunne fortøje båden og efterlade den der, når du var færdig med den, og aldrig behøvede at fodre den eller vande den (som han skal gøre med sin kamel hver dag, når han er færdig med at ride på den), kunne han blive bragt ud af ligevægt og forsøge at finde ud af, hvordan den kunne holde sig i live uden ordentlig pasning.

Så, hvis A ikke Duplikerer, hvad der bliver sagt af B, når B er Årsag og taler til A, ville det skabe det samme problem og gøre kommunikationscyklussen ufærdig. Og der vil igen mangle Duplikering.

For eksempel begynder ørkenmanden at tale med personen om de forskellige typer sand i ørkenen, når personen ikke ved noget om emnet og har slet ikke engang set en ørken.

Når alle trin i kommunikationscyklussen er færdiggjort, vil det resultere i, at både A og B forstår og kommer godt ud af det med hinanden. Men hvis trin efterlades ufærdige, vil vi enten have A eller B, eller begge, der venter på, at trinnene bliver færdiggjort. På denne måde bliver kommunikationen oprørende og skadelig.

Hvis du for eksempel spurgte nogen, hvad klokken var, og personen aldrig svarede dig, ville du føle dig irriteret over ikke at kunne færdiggøre kommunikationscyklussen.

En ufærdig kommunikationscyklus skaber det, der kunne kaldes ”svarhunger”. En person, der venter på et signal om, at hans kommunikation er blevet modtaget, vil begynde at acceptere enhver kommunikation, der kommer til ham. Når en person meget længe har ventet på svar, som ikke kommer, vil enhver form for svar fra hvor som helst blive godtaget af ham i et forsøg på at råde bod på ikke at få svar.

Så i god kommunikation er det vigtigt altid at færdiggøre kommunikationscyklussen og medtage hver af delene i Kommunikationsformlen.

Men det kan også skabe en irritation, når et svar, der gives, intet har at gøre med det, der bliver talt om, såsom når nogen bare sludrer eller kævler konstant, eller når der overhovedet ikke bliver givet noget svar. Forestil dig, hvis du spørger personen, hvad klokken er, og han siger, der er for varmt, og han føler sig utilpas.

Kommunikation i sig selv er skadelig, når kommunikationen, der kommer fra Årsag, er pludselig og intet har at gøre med det, der sker eller bliver diskuteret på det tidspunkt. Når det sker, bliver to dele af formlen, Opmærksomhed og Hensigt, ignoreret.

Et eksempel på det kunne være, når du taler til en gruppe personer om, hvor smuk marken ser ud med alle blomsterne og træerne, og én i gruppen pludselig begynder at beklage sig over de stigende oliepriser, og hvor dyrt det er at køre i bil.

”Interesse” er også en vigtig del af kommunikation. Interesseret betyder, man er opmærksom på noget. Interessant betyder, man gør ting for at få og beholde nogens opmærksomhed.

I en god kommunikation er A interesseret og har Hensigt om at gøre B interesseret. For at blive talt til, bliver B interessant. På samme måde er B interesseret, når han kommunikerer, og A er interessant. Her har vi som del af Kommunikationsformlen – men en mindre vigtig del – det fortsatte skift af både A og B mellem at være interesseret til at være interessant.

Årsag er interesseret. Effekt er interessant.

Af større vigtighed er den kendsgerning, at A’s Hensigt om at blive modtaget af B gør det nødvendigt for A at være Duplikerbar (i stand til at blive duplikeret). Hvis A ikke i en eller anden grad er duplikerbar, vil hans kommunikation selvfølgelig ikke blive modtaget ved B, fordi B, som er ude af stand til at duplikere A, ikke kan modtage kommunikationen.

Lad os som et eksempel på det sige, at A taler kinesisk, men B kun kan forstå fransk. Det er nødvendigt for A at gøre sig selv Duplikerbar ved at tale fransk til B, som kun forstår fransk.

Eller hvis du for eksempel talte med en ung person for at forklare ham, hvordan noget virker, kunne du bruge simple ord og endog stykker af en genstand eller skitser (enkle tegninger), så han kunne følge med og duplikere det, du siger.

Kort sagt, hvis alle delene i Kommunikationsformlen er med, og kommunikationscyklussen i sig selv er gjort færdig, har du god kommunikation, og du vil blive forstået af andre. Det er vejen til større glæde og succes.

Og husk, et menneske er lige så dødt, som det ikke kan kommunikere. Det er lige så levende, som det kan kommunikere.