Velkommen
Du er nu tilmeldt kurset og er næsten klar til at begynde på dit første trin i en spændende og praktisk indlæringsproces. Dette kursus vil give dig effektive værktøjer til brug i dit liv.
Dette kursus er et trinvist forløb med en rækkefølge af studium og øvelser, som du kan lave. Og da hele kurset hviler i sig selv fra dit personlige login, kan du blot logge ind på ethvert tidspunkt, for at gå igennem dine opgaver, indtil du er helt færdig.
Vigtig bemærkning
Når du tager dette kursus, så vær meget sikker på, at du aldrig går forbi et ord, du ikke fuldt ud forstår. Den eneste grund til, at en person opgiver et studium eller bliver forvirret eller ude af stand til at lære noget, er, at han er gået forbi et ord, han ikke forstod.
Vigtig bemærkning
Når du tager dette kursus, så vær meget sikker på, at du aldrig går forbi et ord, du ikke fuldt ud forstår. Den eneste grund til, at en person opgiver et studium eller bliver forvirret eller ude af stand til at lære noget, er, at han er gået forbi et ord, han ikke forstod.
Forvirringen eller den manglende evne til at forstå eller lære kommer EFTER et ord, som du ikke kendte betydningen af. Det er måske ikke kun de nye og usædvanlige ord, som du ikke forstår.
Et af de vigtigste data i hele emnet studium er, at man aldrig må gå forbi et ord, man ikke forstår.
I ethvert emne, som du begyndte på og så efterlod ufærdigt, vil du opdage, at der var ord, du læste, men ikke vidste, hvad de betød.
Vær derfor meget, meget sikker på, at du aldrig går forbi et ord, du ikke fuldt ud forstår.
Hvis det, du studerer, bliver forvirrende, eller du ikke synes at kunne forstå det, så vil der være et ORD lige før, som du ikke har forstået.
Gå ikke videre, men gå tilbage til FØR du fik vanskeligheder, og find det ord, du ikke har forstået helt. Hvor end du ser et ord, der er understreget, kan du klikke på det, og du vil med det samme få betydningen af det ord.
Efterhånden som du går igennem dette kursus, kan du også klikke på menuen øverst på hver kursusside, hvor der står ”Ordliste” (hvilket er en liste af ord, og hvad de betyder), og det vil bringe dig til en liste af ord, der bruges i kurset og give dig betydningen af hvert enkelt.
Hvis du ikke kan finde det ord, du leder efter i ordlisten, så skaf en enkel ordbog, og slå dets betydning op der.
Man kan nemt blive bekymret over verdens tilstand. Tænd for tv’et, læs avisen, eller gå til en eller anden nyhedssite. Alt, hvad vi ser, er katastrofer: jordskælv, oversvømmelser, krige, optøjer og kriminalitet.
Det ser ud til, at det sker overalt – i andre lande, vores eget land og endda tæt på vores hjem.
Det kan få os til at føle os hjælpeløse. Det ser ud til, at verden ikke bare er farlig, men at den bliver mere og mere farlig for hver dag.
Men der er noget vigtigt at vide om alt dette. Omgivelserne er faktisk ikke så farlige, som de ser ud til at være.
L. Ron Hubbard opdagede, at der er visse mennesker, der har til formål at gøre omgivelserne så truende som muligt. Og han kom med løsninger, som enhver kan bruge til at overvinde deres frygt og bedre tage sig af deres omgivelser.
På dette kursus vil du lære de trin, du kan tage for at reducere truslen i omgivelserne. Du vil også lære at hjælpe andre til at overvinde deres frygt, så de er i stand til at tage sig af deres omgivelser mere effektivt. Oplysningerne i kurset kan have en enorm beroligende indflydelse og føre til lykkeligere og bedre liv.
Når du tager dette kursus, så vær meget sikker på, at du aldrig går forbi et ord, du ikke fuldt ud forstår. Den eneste grund til, at en person opgiver et studium eller bliver forvirret eller ude af stand til at lære noget, er, at han er gået forbi et ord, han ikke forstod.
Mere
Mindre
Hvor farlige er omgivelserne?
Omgivelser betyder dit omgivende miljø: de mennesker, ting og steder, der er i nærheden af eller omkring dig. Omgivelserne er noget, der spænder meget vidt. Hvad som helst i dit omgivende miljø, nært eller fjernt, der kunne påvirke dig i dit liv, er en del af dine omgivelser.
Mange mennesker er ikke bare overbeviste om, at omgivelserne er farlige, men også at de bliver mere farlige dag for dag. For mange er det en større udfordring, end de føler, de kan klare.
Men de faktiske omstændigheder er, at omgivelserne bliver skabt til at forekomme mere faretruende, end de i virkeligheden er.
En hel del mennesker er professionelle skabere af farlige omgivelser. Det omfatter professioner, som har brug for farlige omgivelser for at kunne eksistere, såsom politikeren, politibetjenten, journalisten, bedemanden og andre. De ”sælger” farlige omgivelser. Hvis de ikke sælger farlige omgivelser, føler de, at de ville gå fallit. Så det er i deres interesse at gøre omgivelserne langt farligere, end de er. Omgivelserne er farlige nok, men de gør dem langt farligere.
Et indlysende eksempel kan ses i aviser. Der er ingen gode nyheder. De bringer dårlige nyheder og katastrofer og ignorerer for det meste gode nyheder, så omgivelserne synes fulde af trusler.
Et andet eksempel er en politiker, der ønsker at blive valgt, og som holder taler om, hvordan området er fuldt af vold og kriminalitet, som kun han kan gøre noget ved. Ja, vold og kriminalitet findes i området. Men han får det til at se værre ud, end det er, for at få folk til at stemme på sig.
Lad os slippe af med en falsk idé, folk har fået om omgivelserne. For få år siden kom en eller anden frem med den idé, at folk i visse dele af verden ikke gjorde nok fremskridt, fordi de manglede udfordringer i deres omgivelser. En udfordring er noget, der tester en eller andens evner og kræver, at han yder sit bedste.
Et af de lande, denne person tænkte på, var Mexico. Han havde nok set en turistplakat med et billede af en mexicaner, siddende i solen mod væggen med sin hat trukket ned i panden og sin poncho omkring skuldrene. Så han sagde, at grunden til, at mexicaneren ikke lykkes, er, at han ikke har nok udfordring i sine omgivelser. Han sagde, at grunden til, at folk i Sydamerika ikke havde travlt med at få noget ud af deres lande, var, at de ikke havde nok udfordring i omgivelserne.
Det er usandsynligt, at han talte med nogle mexicanere eller sydamerikanere. Han ser ud til at have fået sine idéer om livet ved at læse bøger skrevet af folk som ham selv, der havde tilbragt det meste af deres tid på biblioteker.
Her er et andet eksempel på den samme teori. Ude i Filippinerne kommer der så en højrøstet, hvid mand farende og siger til igoroterne (en stamme som lever i den bjergrige nordlige region): ”Hvis I blot laver en sti fra landsbyen ned til floden og tager en oksekærre om morgenen og kører ned til floden og fylder en vandtank op og bringer den tilbage hertil, så ville jeres kvinder ikke behøve at gå den tur ned til floden. Og I burde omgående gå i gang med dette projekt.” Han er chokeret over, at de ikke gør det med det samme. Han tager væk og siger: ”Ha-ha! Disse mennesker har ikke nok udfordring i deres omgivelser. De har intet at leve op til, ikke som os her i Vesten. Vi har udfordringer i vores omgivelser.”
Havde denne fyr udfordringer i sine omgivelser? Hans mor åbnede munden på ham og madede ham med cornflakes, og hans far skrev alle checks til at betale for ham, så han kunne tage en universitetsuddannelse. Hans vej var brolagt i alle retninger med udstyr og køretøjer. Omgivelserne var blevet besejrede. Så naturligvis kunne han stå der og være højrøstet og kæphøj.
Hvad er de virkelige omgivelser for en igorot i Filippinerne, mens han sidder der ved ilden og lytter til denne fyr, der fortæller ham, hvordan han er nødt til at lave denne sti ned til floden? Han har en lille dreng, og han synes, at det er en god, lille dreng. Men han ved, at denne lille dreng ikke har en chance for at leve, til han bliver syv, på grund af sygdom, dårlig ernæring og andre problemer. Han ved, at når regntiden kommer, vil den blive så kraftig, at hvert eneste frø, han plantede, vil blive skyllet ud af jorden, og markerne vil blive ødelagte. Og hvis han kan redde noget som helst af det, så kan han måske leve nogle få måneder. Han ved udmærket godt, at alt, hvad der skal til, er, at han går under det forkerte træ og bliver bidt af en giftslange, og det vil være slut med ham. Med andre ord, han ved allerede, at han ikke kan leve, så hvorfor prøve?
Det er ikke sådan, at der ikke er nogen udfordring i omgivelserne. Sagen er, at udfordringen er overvældende, hvilket betyder, at den er så enorm, at hvem som helst kunne føle, at han ikke er i stand til at klare den.
Nogle mennesker kan lide at fortælle denne slags historie: En ung maler bor i Terre Haute, en lille by i USA i delstaten Indiana. Han har ikke nogen venner, og til sidst flytter han til storbyen. De gør et stort nummer ud af det. Omgivelserne giver ikke nogen udfordring, siger de, og det er derfor, han flyttede til storbyen, så han ville få flere udfordringer. Virkelig? Grunden til, at han overhovedet blev maler, var, at han ikke ville arbejde nede i den lokale butik sammen med en fyr ved navn Butch Gregerty og kaste rundt med høballer. Denne fyr tyranniserede ham i børnehaven, tyranniserede ham igennem grundskolen og tyranniserede ham i gymnasiet. Og nu bliver han bedt om at arbejde for ham i den lokale butik. Det er en lidt for stor udfordring.
Der er heller ikke nogen der, som køber hans malerier. Ingen kalder ham ”hr.” eller viser ham respekt for det, han laver. Omgivelserne er en smule uvenlige. Han har ikke nogen fremtid som kunstner, så vidt han kan se. Han er ikke i stand til at kommunikere særlig godt med folk i sit lokalsamfund, så han føler, at han ikke bidrager til det. Inden for hans branche står sulten for døren. Det er meget uvenlige omgivelser. Så han tager til et venligere sted: Greenwich Village, New York.
Så vi kommer til den konklusion, at hvis en person ikke har kunnet få det ud af sit liv, som han ønsker, så er han i nogle omgivelser, som han finder overvældende. Hans metoder til at klare omgivelserne er for utilstrækkelige til, at han kan overleve. Hans tilværelse er lige så apatisk eller lige så ulykkelig, som hans omgivelser ser ud til at være overvældende for ham.
Hvis vi forstår den opdagelse, har vi taget et skridt til at hjælpe en person med at håndtere sine omgivelser bedre.