Gå en Tur
Der er en Scientology procedure, der kendes som GÅ EN TUR.
Proceduren er meget let at udføre.
Når man føler sig træt efter at være færdig på arbejdet – uanset om tanken om at gøre det næsten er alt, man kan holde ud at gøre uden at falde omkuld på gulvet – bør man gå ud og gå rundt om husblokken, indtil man føler sig udhvilet.
Man bør gå rundt om husblokken og se på ting, indtil man ser tingene, man går forbi. Det er lige meget, hvor mange gange man går rundt om husblokken; bare bliv ved med at gå rundt om husblokken, indtil man føler sig bedre tilpas.
Når man gør det, vil man opdage, at man bliver lidt kvikkere til at begynde med, og så bliver man meget træt. Man vil blive så træt, at man nu ”ved”, at man bør gå i seng og få sig en god nats søvn. Men det er ikke tidspunktet at holde op med at gå, eftersom man går igennem udmattelsen. Man får faktisk udmattelsen til at forsvinde ved at gå, men man er ikke færdig endnu. Man håndterer ikke udmattelsen gennem fysisk motion. Motionen har altid forekommet folk at være den vigtigere del, men motionen er ikke vigtig. Det, der er vigtigt, er handlingen at af-fiksere sin opmærksomhed fra sit arbejde og få den over på tingene omkring sig i den verden, man lever i.
At gå rundt om husblokken og kigge på bygninger vil få dig til at føle dig lettere og gladere. Når man er så træt, at man dårligt nok kan slæbe sig af sted, eller man er så træt, at man er ude af stand til overhovedet at hvile, er det faktisk nødvendigt, at man går ud og kigger på og ser husene, bygningerne, hækkene, vejene, bilerne, træerne osv.
Der er selvfølgelig en grænse for denne procedure. Man kan ikke arbejde hele dagen og gå rundt om husblokken hele natten og gå på arbejde igen næste dag og stadig forvente at føle sig lettet. Men man bør helt sikkert bruge nogen tid på at blive udadvendt efter at have været indadvendt hele dagen.
Gå en Tur-proceduren kan kurere næsten hvad som helst.
Hvis du føler dig ude af ligevægt og vred på din kone, gå ud og gå en tur rundt om husblokken, indtil du føler dig bedre tilpas, og få hende til at gå rundt om husblokken i den modsatte retning, indtil en udadvendthed i forhold til problemet er opnået. Man har opdaget, at alle skænderier i hjemmet specielt blandt arbejdende mennesker sker, fordi de involverede personer har haft deres opmærksomhed for fikseret på arbejdets ting og rum. Nogen kan mislykkes med at kontrollere bestemte ting i sit arbejdsområde. Så kommer man hjem og forsøger at finde noget, man kan kontrollere. Det er sædvanligvis ægtefællen eller børnene. Og når den person, der er oprevet, mislykkes med endog at kontrollere konen eller børnene, bliver han mere tarvelig og mere ubehagelig.
At få opmærksomheden udadvendt er lige så nødvendig som selve arbejdet. Der er såmænd ikke noget forkert i at rette opmærksomheden indad eller i at arbejde. Hvis man ikke havde noget at være interesseret i, ville man helt falde fra hinanden. Men hvis man arbejder, vil man opleve, at en unaturlig træthed kan forekomme. Når det er tilfældet, så er svaret ikke at ”synke hen i bevidstløshed” nogle få timer – som når man sover – men at rette sin opmærksomhed udad, og så få en virkelig afslappende søvn. Der kan ske mange ting, når man følger reglerne og lovene for indadvendthed og udadvendthed. Og selvom Gå en Tur-proceduren er så enkel, at den næsten er til at grine ad, vil den tage sig af virkelig mange vanskeligheder, som har at gøre med arbejde.
Husk, at når du udfører proceduren, vil du først blive mere træt, men du vil derpå føle dig lettere, gladere og mere energisk.