Indadvendthed betyder at se indad for koncentreret.

Udadvendthed betyder at være i stand til at se udad.

En udadvendt person er én, der er i stand til at se sig omkring i området, hvor han bor eller arbejder. En indadvendt person kan kun se indad på sig selv.

En person, der kan se på verden omkring sig, og som ser den helt virkeligt og klart, befinder sig naturligvis i en tilstand af udadvendthed. Han kan med andre ord ”se udad”. Han kan også arbejde. Han kan se ting, der skal håndteres, og håndtere og kontrollere de ting, han skal håndtere og kontrollere. På samme tid kan han vælge at stå og se på de ting, han ikke behøver kontrollere og være interesseret i dem.

Personen, der er indadvendt, er en person, der sandsynligvis har været igennem udmattelse engang tidligere. Han har haft sin opmærksomhed på sig selv (hans opmærksomhed er på gamle skader, der stadig kan få ham til at føle sig dårligt tilpas). Det kan fortsætte og fortsætte, indtil personen altid ser indad og ikke udad. Han undgår at skulle se på massive genstande omkring sig, såsom væggene, gulvet, skriveborde, biler osv. Folk og ting omkring ham ser ikke ud til at være virkelige for ham.

Lad os nu tage selve emnet arbejde. Arbejde er brug af opmærksomhed og handling over for personer eller genstande placeret i rum.

Når nogen ikke længere direkte kan se på folk eller genstande eller det rum, de befinder sig i, begynder han at føle sig ”fortabt”. Det er, som om han går rundt i en slags dis eller meget let tåge. Ting er ikke virkelige for ham, og han er ikke i stand til at kontrollere ting omkring sig. Han kommer ud for ulykker, er uheldig, tingene går ham imod, ganske enkelt fordi han ikke håndterer eller kontrollerer dem eller måske ikke engang observerer dem korrekt. Fremtiden for en sådan person forekommer meget dårlig – sommetider så sort at han ikke kan se den i øjnene. Personen kunne siges at være indadvendt i alvorlig grad.

På arbejdet er den indadvendte persons opmærksomhed låst fast på genstande, der sædvanligvis er højst en meter fra ham. Han har mest opmærksomhed på ting, der er inden for hans hænders rækkevidde, såsom penne, bøger, mobiltelefoner osv. Det fjerner hans opmærksomhed fra udadvendthed og får ham nu til at se på et eller andet punkt tæt på sit ansigt. Hans opmærksomhed sætter sig fast. Hvis de ting, han arbejder med, ligner en eller anden gammel skade eller operation, er han tilbøjelig til at huske på nogle tidligere dårlige minder – så får han smerterne og onderne og følelsen af træthed eller håbløshed, som han havde i det øjeblik, skaden skete. Da hans opmærksomhed hele tiden sidder fast i dette område af hans liv, begynder han ofte kun at se på de tidligere uheld og dårlige tider, han oplevede, selv når han ikke arbejder.

Lad os tage en person, der arbejder som bogholder for et firma. Han kigger hele tiden på bøger og computere og papirstykker i den samme afstand fra sine øjne. Efter et stykke tid kan han kun se ting tæt på sig og har brug for briller for at se længere. Hans øjne fikseres let på ting i en bestemt afstand. Så når han fikserer sin opmærksomhed der, begynder han at trække sig tilbage, selv fra det punkt, indtil han til sidst ikke helt når sin egen computerskærm. Han er nødt til at få stærkere briller, så han kan se computerskærmen tydeligere. Hans synsevne og hans opmærksomhed er næsten det samme – begge ringe og bliver svagere.

En person, der arbejder med en maskine eller computer eller bøger eller genstande, der altid er i en bestemt afstand fra sig, forlader sit arbejde og forsøger at holde sin opmærksomhed fikseret præcis der, hvor hans arbejde var. Med andre ord forlader hans opmærksomhed i virkeligheden overhovedet ikke hans arbejde. Selvom han tager hjem, bliver han faktisk ”siddende på kontoret”. Hans opmærksomhed er stadig fikseret på sit arbejdsområde. Hvis området, hvor han arbejdede, og hans hjem ligner en skade eller ulykke (og hvem har i det mindste ikke én af dem?), begynder han at føle sig svag eller træt.

Findes der en kur mod dette? Kun en uddannet Scientologist kunne bringe fuldstændig orden i denne vanskelighed, men arbejderen har noget, som han kan gøre.

Uanset om du er en, der har ansvar for penge, eller er kontorassistent, eller leder, eller en der betjener en maskine, er det forkerte at gøre, at forlade dit arbejde og gå hjem og sætte dig ned og fiksere din opmærksomhed på en genstand, mere eller mindre i samme afstand som du kigger på den på din arbejdsplads.

I tilfældet med værkføreren, der har ansvar for et sjak på et værksted for eksempel, og som altid taler med andre på en bestemt afstand og giver dem ordrer til at gøre ting, er det det forkerte for ham at gøre at gå hjem og tale med sin kone på denne samme afstand. Før hun ved af det, får hun ordrer, akkurat som om hun var del af hans værksted!

Endnu værre er det at tage hjem og sætte sig til at læse avisen, spise aftensmad og gå i seng. Hvis en mand praktiserede at arbejde hele dagen og så satte sig ned ”for at hvile sig” med en bog eller en avis om aftenen, er det sikkert og vist, at han før eller senere ville begynde at føle sig ret udmattet. Og så efter et stykke tid vil han synke endnu dybere end det og ikke engang undre sig over sin uvillighed til at gøre ting, som engang var meget lette for ham.

Er der noget, der vil være rigtigt at gøre? Ja, det er der. En person, der konstant har sin opmærksomhed fikseret på en genstand eller i nogen afstand fra sine øjne under arbejdet, bør fiksere sin opmærksomhed et andet sted efter arbejdstid.