Let us know how it is going
4.‎1 LÆS ARTIKLEN

Hubbard Skema over Vurdering af Mennesker

Definition

Hubbard Skema over Vurdering af Mennesker er et skema, man kan bruge til præcist at vurdere (afgøre hvilken kvalitet, værdi eller betydning noget har) menneskelig opførsel og forudsige, hvad en person vil gøre.

Folk har altid ønsket at blive i stand til bedre at forstå andre mennesker i deres liv. Nu med Hubbard Skema over Vurdering af Mennesker kan man mere klart forstå andre mennesker og også forudsige deres fremtidige handlinger og opførsel.

Hubbard Skema over Vurdering af Mennesker. (Download som én stor side eller flere sider til udskrift).

Dette skema viser kendetegn for en person på hvert niveau af Toneskalaen. Kendetegn er de forskellige måder, nogen ser ud eller opfører sig på, der hjælper dig med at genkende ham. De er ting, du direkte kan observere hos en person eller hans handlinger, herunder de følgende eksempler:

Hans niveau af etik (principper om hvad der er rigtigt og forkert)

Hans ansvar

Hans vedholdenhed på en given kurs (evnen til at blive ved med at gøre noget, selvom man har problemer med det)

Hans omgang med sandheden

Tonerne på skalaen løber fra toppen til bunden af skemaet. I venstre kolonne i skemaet er der tal for at hjælpe dig med at huske hver tone. Hver tone kan henvises til ved dens nummer alene. For eksempel kunne man sige, en person er på 3,5 (Stærk Interesse) eller på 1,5 (Vrede).

Hen over toppen af skemaet, fra venstre til højre, er de kendetegn, du kan observere hos folk. Disse egenskaber gælder for hvert niveau af Toneskalaen. For eksempel, hvis du var på 3,0 på Toneskalaen, så vises hvert af dine kendetegn i kasserne fra venstre til højre på niveauet 3,0.

Den eneste fejl, du kan gøre i at bruge dette skema, er at tro, at en person er på et højere toneniveau på et kendetegn, end han er på et andet. At gøre det ville være ukorrekt. Kendetegnene fundet på skemaet for nogen på et bestemt toneniveau, er dem angivet i kasserne langs en lige linje vandret fra venstre mod højre. De bugter sig ikke op eller ned på skemaet for det toneniveau.

Her er, hvordan man bruger skemaet. Tænk på en, du kender. Så læs beskrivelserne i kasserne, og find et kendetegn, som du ved er sandt om den person. Du ved, det er sandt, fordi du har set det eller observeret det. For eksempel kender du nogen, der snakker om død og ødelæggelse hele tiden. Du kigger efter den beskrivelse på skemaet og ser, at under kolonne 10 ”Tale: Taler,” på toneniveauet 1,5 (Vrede) står der ”Snakker kun om død og ødelæggelse. Had.” Du kan så læse kasserne til venstre og højre på samme niveau som kassen, du fandt, og de vil sige mere om den person.

Enhver person kan have glade dage eller triste dage og modtage gode nyheder eller dårlige nyheder. Når som helst den slags ting sker, kan personen blive flyttet midlertidigt op eller ned i tone på skemaet.

Lad os tage eksemplet med en person, der keder sig i livet. Han er på toneniveauet 2,5 (Kedsomhed). Så bliver han inviteret til at tage til stranden med venner, og næsten med det samme flytter han sig op ad Toneskalaen til 3,5 (Stærk Interesse). Han er glad den dag. Men når han kommer hjem igen, har han intet at gøre, og hans toneniveau kan falde tilbage til Kedsomhed, mens han bare sidder på sofaen og ser fjernsyn.

Lad os nu sige, at denne mand, der keder sig, får et job med at gøre noget, han altid ønskede at gøre. Det nye job ændrer hans tone i en længere tidsperiode. Han står op hver morgen og er meget glad for at gå på arbejde. Han taler med folk, han arbejder med og kan møde nye mennesker. Denne nye måde at leve på holder ham på et højere niveau på Toneskalaen i en længere tidsperiode. Han kunne blive vred eller ked af det eller kede sig i løbet af dagen, men det varer ikke længe, da han har sit job, han kan lide, og det bringer ham tilbage op til 3,5 (Stærk Interesse). Så der er et gennemsnitligt adfærdsniveau for hver person, og det er, hvad man kigger efter, når man læser dette skema. Enhver kan blive vred i en kort periode. Men en, der er på 1,5 (Vrede) på Toneskalaen, er på det niveau døgnet rundt.

Ligesom en person har et gennemsnitligt toneniveau, således har en familie eller en gruppe mennesker, som han er en del af, også en gennemsnitlig tone. Det toneniveau, folk omkring dig har, kan påvirke din egen tone.

For eksempel kan en mand, der er på 2,5 (Kedsomhed), begynde at opføre sig som en person på 1,1 (Uudtrykt Fortørnelse) eller 1,1 (Frygt) hvis han befandt sig i en gruppe af uærlige mennesker, som sloges og gjorde slemme ting.

Hvis du bor eller arbejder i et miljø, der har et lavt toneniveau, kunne du forvente at ende med selv at blive lavtonet. Dette gælder også i et ægteskab – man har en tendens til at tilpasse sig sin ægtefælles toneniveau.

Man kan bruge Hubbard Skema over Vurdering af Mennesker til at forudsige en anden persons opførsel ved at lokalisere, hvor han er på skemaet, og så kigge på alle kasserne for hans kendetegn. Så vil man vide, hvad man kan forvente af vedkommende.

Du kan også bruge dette skema, når du ansætter en person til at arbejde for dig eller starter et forhold med nogen. Du kan finde ud af, hvad man kan forvente, og ved at vide, hvad man kan forvente, kan du forudsige den persons opførsel, før du gør mere med vedkommende.

Hubbard Skema over Vurdering af Mennesker giver dig en forudsigelse af, hvad der kan ske med dig, når du er i visse områder eller er sammen med visse mennesker. Du vil vide, om de vil hive dig ned eller skubbe dig op på Toneskalaen.

Toneskalaen er et utroligt værdifuldt redskab til brug i livet og til at arbejde sammen med andre. Brug det til at hjælpe dig i dit liv.

BEMÆRK: For at fortsætte skal du afslutte alle de forudgående trin i dette kursus. Dit sidste ufærdige trin er
BEMÆRK: Du havde flere svar, der var ukorrekte. For at fortsætte bør du genlæse artiklen og så afprøve din forståelse igen.