Følelsernes betyder som har at gøre med følelse, de emotioner en person har, som vedkommende som regel viser gennem ansigtsudtryk eller måden, hvorpå hans krop opfører sig. Nogle eksempler på følelser omfatter munterhed, kedsomhed og frygt.

Tone betyder den følelsesmæssige tilstand af en person. Det kan være over en meget kort eller en meget lang tidsperiode.

En skala er en serie af trin eller niveauer, som er arrangeret i en rækkefølge.

Følelsernes Toneskala viser alle de følelser, en person kan opleve på noget tidspunkt i sit liv.

Toneskalaen fortæller dig også, hvordan en person kan forventes at opføre sig på et hvilket som helst tidspunkt. Når en person er på et bestemt niveau på Toneskalaen, opfører han sig på en bestemt måde. Derfor kan man forudsige, hvordan en person vil opføre sig, ved at kende hvert niveau af Toneskalaen.

Der er kun nogle få grundlæggende følelser på Toneskalaen. I toppen er der følelsen entusiasme. Entusiasme betyder en følelse af begejstring ved noget og iver efter at blive involveret i det. Og lige under det har man en person, der bare er glad for, hvad han gør.

Og så, lige under det, har man en følelse, hvor en person holder sig selv tilbage fra åbent at være lykkelig. Man får fornemmelsen, når man observerer denne følelse, at personen bare er en lille smule bange for at række ud mod noget. Dette niveau på Toneskalaen kaldes konservatisme. Under konservatisme finder vi toneniveauet tilfreds. Tilfreds betyder, at personen ligesom er stille glad. Han er velfornøjet.

Under dette niveau får vi kedsomhed. Kedsomhed er, hvor der ikke er noget galt, men der sker heller ikke noget. Personen føler, at de ting, han ønsker at gøre, bare er en lille smule for vanskelige for ham at gøre, og således gør han dem faktisk ikke. Der er ikke noget farligt til stede, men der er heller intet spændende. Han løber ikke fra noget, og han er ikke på vej hen imod noget – han sidder ligesom bare der på et sted og foretager sig ikke rigtigt noget. Det er kedsomhed.

Når du prøver på at få en person, der keder sig, til at gøre noget, vil han blive en lille smule uvenlig og irriteret over for dig. Han går en lille smule ned på Toneskalaen. Så er det næste under kedsomhed antagonisme. Antagonisme er en følelse af vrede og irritation, som nogen har, forårsaget af, at andre folk nærmer sig eller kommunikerer til ham.

Under antagonisme vil personens følelse blive til vrede. Og en person, der er vred, kan blive truet kraftigt nok til, at han udviser frygt.

Frygt vil – hvis der trues eller presses for meget – blive til sorg. Sorg er manglende evne til at undslippe frygt, noget frygtindgydende eller idéen om at miste noget, der er meget vigtigt for en.

Hvis en person i sorg presses eller trues for hårdt, går han i apati – en komplet mangel på interesse i eller følelse for ting i almindelighed, med det resultat at en person ikke mærker nogen følelse og ingen energi har.

Hver eneste af disse følelser har sit eget mønster for opførsel.

Vrede mennesker gør visse ting. Man kan forvente, at en vred mand vil ødelægge ting. Man kan forvente, at han er uærlig. Man kan forvente, at han forsøger at kontrollere folk omkring sig ved at råbe ad dem, ved at beordre dem, ved at true med at afstraffe dem eller ved verbalt at overfuse dem. Du kender mønstret for en vred person.

Du kender også mønstret hos en person, der er bange, som f.eks. en person der er bange for at fortælle sandheden, eller en person der er bange for at se de egentlige kendsgerninger i en sag i øjnene. En sådan person vil ændre kendsgerningerne i stedet for at se dem i øjnene. Han vil lyve om, hvad der skete. Han vil undgå sandheden, fordi den nu er meget farlig for ham. Lad os for eksempel sige, at en person bryder ind i et hjem og bliver fanget af politiet. Han er bange for, hvad der vil ske med ham, så han lyver. Han siger, at han gik forbi huset og så hoveddøren var på vid gab, så han gik bare ind i huset for at se, om nogen havde vanskeligheder indenfor.

For nogen, der lever i frygt, er folk eller andre levende ting i hans område farlige for ham i en sådan grad, at han altid er bange og har en bestemt måde at opføre sig på. Han tør ikke foretage et direkte angreb på noget eller nogen. Han kunne aldrig gå hen til nogen og sige til personen, at vedkommende gjorde noget forkert. Han er nødt til at gå hen og fortælle Joe, at Bill gjorde noget forkert, og så få Joe til at gå hen og sige til Bill, hvad han gjorde forkert. Dette kaldes skjult fjendtlighed. Skjult betyder hemmelig eller ikke synlig, og fjendtlighed er, når nogen er fjendtlig, udviser had over for nogen. Mennesker, der er bange, opfører sig på den måde.

Den person, der er i sorg, kan kun håndteres gennem følelsen sympati. Derfor får han andre omkring sig til at have ondt af ham og hjælpe ham. Han bliver nødt til at være afhængig af dem på den ene eller anden måde for selv at overleve. Han føler, at han ikke kan overleve, medmindre han er i sorg eller syg.

Den måde, en person i apati opfører sig på, er bare at foregive, at han er død. For eksempel, en soldat går i kamp, kugler begynder at flyve overalt. Han kan ikke klare det. Han vil ikke slås og kan ikke flygte, så han går ind i apati, og han falder på næsen og ligger der helt stiv. Nogen kunne komme forbi og sparke til ham og tro, han var død, og gå videre til en anden. Fjendens kugler rammer ham ikke. Han synes, han er i god form! Ved at acceptere dødens faktiske kendsgerning bliver han ”død”, og derfor går farlige ting væk og lader ham være i fred. Nogle folk bruger dette mønster som en måde at overleve i livet: ”Hvis jeg bare er død nok, er der ingen, der vil genere mig.”

Hvis du virkelig kigger dig omkring, kan du finde sådan nogen. Det kunne være den person, der sælger aviser nede på gadehjørnet. Du kan kende en person, der er i apati, ved, hvad han siger. Hans samtale vil være noget i den her stil: ”Jeg er ikke farlig. Jeg er ingen trussel for dig. Jeg er ingen trussel mod livet. Det kunne jeg ikke gøre. Jeg kunne ikke gøre noget. Så du behøver ikke at angribe mig. Jeg er død.”

Lad os antage, at du havde store nyheder om et nyt projekt, som du var begejstret over, og du delte dem med folk på forskellige niveauer af Toneskalaen. Hvordan ville de reagere?

Nogen i sorg tror for eksempel, at han er meget tæt på døden, og at det hele alligevel er håbløst. For ham nytter det ikke noget at fortsætte, og livet er temmelig meget en smertefuld oplevelse under alle omstændigheder. Han ønsker bare at sidde der og have ondt af sig selv. Det er den måde, nogen i sorg opfører sig. Han vil tage sig af alt i livet på denne måde, herunder dine store nyheder.

Hvad med nogen i frygt? For ham er hans liv konstant truet. Han vil gøre det uvigtigt, uanset hvad, du fortæller ham, er spændende. Og hver gang du er entusiastisk (henrykt og yderst interesseret) om noget, du vil gøre, og forsøger at få ham med, vil han også gøre dig uvigtig og uden værdi.

Hvis du gik til en mand, der var meget konservativ, og du sagde: ”Vi har dette store spændende projekt, og vi vil gøre det i år,” vil den konservative person begynde at tale om at sætte farten ned. Han kunne sige: ”Tja, har du tænkt grundigt over det, og har du planlagt det her nøje?” Og når du er færdig med at tale med den her fyr, ville du ønske, du aldrig havde talt med ham. Han har så mange grunde til, at man ikke kan være entusiastisk over det her projekt, men han siger ikke noget om, at han er uenig med det.

Og så kommer du til en, der er højt på Toneskalaen på toneniveauet lykke. Du fortæller ham om projektet, og han siger: ”Fantastisk!” Og du fortæller ham, det vil blive det og det og det, og I vil gøre det, og han siger: ”Wow!” Og denne mand tilføjer noget til det. Han gør det til et mere spændende projekt. Han er den eneste, du kan tale til på den måde.

Kort sagt, når man kender skalaen af følelser, er det muligt at vide den måde, folk vil handle på, og man kan se, hvordan de opfører sig i livet.

Den eneste værdi, noget har, er, hvor nyttigt det er, og om det virker eller ej.

Følelsernes Toneskala er bestemt nyttig, og den virker bestemt.