Der har været en manglende ingrediens i studiet af og brugen af public relations, lige så længe public relations har eksisteret. Denne udeladelse er blevet en af de vigtigste grunde, der har gjort public relations ufuldstændigt som emne og, som et resultat, noget, der kunne blive et problem for enhver, der bruger public relations.

Hvad er så den manglende ingrediens? Det er realitet.

Realitet betyder den ting, vi opfatter (bemærker eller bliver bevidst om) med vores sanser, såsom syn, hørelse, lugtesans og berøring. Det er de ting, der er virkelige. Realitet er dybest set enighed om det, folk ser, og information i det fysiske univers. Det er graden af enighed, der er opnået mellem folk. Man er enten enig med folk omkring sig i ens område, eller man er uenig med dem, og som man nu er enig eller uenig, skaber man sin egen realitet.

Hvis du og en anden for eksempel var på stranden, og I begge holdt af den friske lugt og klare himmel og var enige om, at det var rart at være der, ville I begge dele en realitet.

De ting, du er enig med dine medmennesker i, er virkelige. Det, du er uenig i, er ikke virkeligt.

Hvis du for eksempel havde et formål om at blive danser, men dine forældre ønskede, du blev læge, og kun var villige til at støtte det, ville det sandsynligvis skabe en opbragthed. Dit formål ville ikke være virkeligt for dem, og så kunne de ignorere det, lade som om det ikke eksisterer og ikke støtte dig i at opnå det mål. I den grad ville du ikke være virkelig for dem. Og dine forældre ville muligvis holde op med at være virkelige for dig.

Det blev i Scientology opdaget, at realitet er forbundet med to andre komponenter (dele, der udgør et hele). De to yderligere ingredienser er affinitet og kommunikation.

Med affinitet mener vi ”emotionel reaktion”. Vi mener ”følelsen af hengivenhed eller mangel på den; af behagelig emotion eller ubehagelig emotion forbundet med livet”.

Affinitet er meget nært beslægtet med rum. Affinitet kunne faktisk defineres som ”betragtningen om afstand”, eftersom folk, der er langt fra eller tæt på hinanden, har forskellige måder, de viser deres affinitet for hinanden på. Tænk på en, du gerne ville være i det samme rum med, sammenlignet med nogen, du ikke ønsker at være i nærheden af eller endog forsøger at undgå. Det har at gøre med din affinitet for de folk.

Som et eksempel, hvis du møder en ven, som du ikke har set længe, der ankommer i en lufthavn, ville du sandsynligvis hilse begejstret på ham og give ham en stor omfavnelse. Det er meget høj affinitet. Som et modsat eksempel, hvis du blev kaldt ind på rektors kontor på din skole, og han var kendt som en, der var ret striks og uvenlig, ville du sandsynligvis være ængstelig og synes, det var vanskeligt at være i det samme rum. Det er meget lav affinitet.

Kommunikation (på engelsk: Communication) er udvekslingen (det at give og modtage noget folk imellem) af idéer på tværs af rum.

De tre komponenter – affinitet, realitet og kommunikation – danner Scientologys ARC-trekant (udtales A-R-C), og sammen udgør de elementerne i forståelse.

Hvis et hjørne af trekanten (for eksempel A) øges, vil de to andre også øges. Hvis et hjørne sænkes, vil de to andre også sænkes.

Så med høj affinitet har man også en høj realitet og en høj kommunikation. Med en lav affinitet har man også en lav realitet og en lav kommunikation.

Med en høj eller lav R har man en høj eller lav A og C.

For eksempel, når du var nødt til at gå til rektors kontor. Selvom rygtet måske siger, at han er striks og uvenlig, kunne du anvende A-R-C-trekanten. Hvis du så dig om på rektors kontor, lægger du måske mærke til noget, der kunne give en mulighed for at skabe realitet. Lad os sige, at du har set nogle få trofæer på hans hylde og lagde mærke til, at de er for frivillig brandslukning og enestående service i samfundet. Bare ved at udtrykke interesse og spørge ham om de priser, ville du øge kommunikation. Rektor ville måske tale om events, og du kunne opdage en almindelig interesse i at bevare skovene i det omkringliggende samfund. Affiniteten mellem jer begge forøges med kommunikationen, og I er begge enige (realitet) om et emne, så A-R-C’en øges, og det fremkalder en bedre forståelse.

Og sådan går det med ARC-trekanten. Den øges og mindskes som en enhed. Man kan ikke have en lav R og en høj A og C.

Public relations er ment som en måde at få din kommunikation over til andre. Det kommunikerer idéer. Lad os sige, du forsøgte at kommunikere en realitet (R), der på en eller anden måde var forandret, hvilket vil sige ikke sandfærdig. I et sådant tilfælde ville kommunikationen måske i første omgang nå ud, men så ville den komme tilbage til dig på en dårlig måde på grund af den ændrede realitet.

For eksempel kunne der på en skole i første omgang være nogle elever, der lyttede til en pusher, som reklamerede for de ”bevidsthedsudvidende effekter” ved et nyt stof. Men før eller senere vil pusheren blive meldt til politiet, som arresterer ham.

I livet har du sikkert observeret mange eksempler på institutioner, virksomheder og uærlige udøvende, der reklamerede for deres produkter med løfter, de ikke havde til hensigt at holde. Deres budskaber kunne i første omgang nå ud, men på grund af den skade, de volder, ender de i et virkeligt rod – sagsanlæg, fængsling og listen fortsætter. At fortælle løgne vil altid ende med at skabe vanskeligheder for dem, der ikke er ærlige.

Hele denne forbindelse mellem affinitet, realitet og kommunikation, og hvordan hver enkelt er afhængig af eller bliver påvirket af de andre, er selvfølgelig en landvinding, der er blevet gjort i Scientology. Den var ikke tilgængelig for de folk, der tog del i den tidlige begyndelse i public relations. Så de fortalte og fortæller hovedsagelig stadig løgne.

Ældre PR-folk fandt det lettere bare at fortælle løgne. De sagde, noget var bedre eller større, end det faktisk var, såsom ved reklame for en tre-manegers cirkus. Eller de spredte i hemmelighed løgne eller talte imod nogen med løgne for at ødelægge deres omdømme. De ældre PR-folk forsøgte på alle mulige måder at overraske eller gøre folk interesserede i det, de sagde. Og den nemmeste måde at gøre det på var ved at ændre ”kendsgerninger”, for at få noget til at synes større og bedre eller gøre noget langt værre, end det faktisk var.

For eksempel opdigtede PR-folk fra ”psykisk sundhed” helt og holdent ”statistikker” over de sindssyge, uden nogen forbindelse til hvad der eksisterede, eller hvad der faktisk skete. PR-udtalelsen at: ”Ni ud af femten englændere vil blive sindssyge på et eller andet tidspunkt i deres liv,” er ren og skær løgn. Disse falske statistikker fra PR-folk bruges til at påvirke regeringers lovgivende forsamlinger for hurtigt at få penge til deres programmer for ”psykisk sundhed”.

De måder, penge og folk bruges af PR-folk, uanset om de er ansat af en diktator, en konge, en præsident eller et firma, viser, de er blevet brugt til at sprede skadelige og ondskabsfulde løgne.

For eksempel gav en amerikansk præsident engang to forskellige tal for, hvor meget regeringens udgifter steg per år – og det inden for bare to måneder. Det er indlysende, at hans PR-mand forsøgte at påvirke Kongressen.

Den PR-mand, der reklamerer for den nyeste bil som ”Århundredes bil”, eller en promotor (en som tager initiativ til noget eller arbejder for at fremme en sag) for luftakrobatik, der reklamerer for en ”faldskærm, der altid fungerer 100 %, som den skal”, og mange andre slags tilfælde, er alle public relations-handlinger – og mange er sandsynligvis helt fyldt med løgne.

Man tager en avis op eller lytter til folk på gaden, og man hører og ser PR–PR–PR – alt sammen løgne.

Den enorme magt, avis-, tidsskrift-, radio-, tv- og dagens ”massemedie”-kommunikation har, er kontrolleret af PR-folk fra grupper, der ønsker stort udbytte og særbehandling, selvom det kunne skade mange andre mennesker. Og for at få det til at ske kontrollerer PR-folk medierne med løgne.

Og således er public relations blevet til ”den bedste måde at lyve på” – en måde at overbevise eller overtale folk til at tro, hvad end PR-manden siger.

Det skaber en verden, hvor mange føler mindre tro på menneskelig ærlighed og godhed. Det har mindsket håbene om at nå høje mål, svækket folks loyalitet over for deres lande og gjort det sværere at skelne rigtigt fra forkert.

Hvordan kan det være?

Når nogen udelukkende bruger kommunikation til at fortælle løgne, så går affiniteten ned, og man får had. Det er, fordi R’en (realiteten) er blevet ødelagt. For eksempel, i et land, der bruger fysisk magt til at få folk til at følge ordrer, når de ikke vil, eller hvis folket følte, det var forkert, ville folket blive meget oprørt og begynde at føle had. Med tiden kunne hadet blive til optøjer og krig.

Public relations, der kun reklamerer for en falsk realitet af løgne, bliver således lav A, lav C og vil falde tilbage på enhver, der bruger det, på en meget ubehagelig måde.

Så den første lektion, du kan lære, som hjælper dig til at bruge PR sikkert , er, at HOLDE EN HØJ REALITET.

Jo flere løgne du bruger i public relations, jo mere sandsynligt er det, at PR’en vil have en dårlig virkning, ikke kun på andre, men også dig.

Og derfor loven:

BRUG ALDRIG LØGNE I PR.

Besværet med PR var således dets mangel på realitet. En løgn er selvfølgelig en falsk realitet.

Besværet med PR var REALITET!

Hvis du får en historie ud i pressen om en ny dåseåbner, som nemt kan åbne dåser, og ønsker at sige: ”Et barn kunne bruge den,” find først ud af, om det er sandt. Giv dåseåbneren til et barn og få det til at åbne en dåse. Så finder du ud af, at det kan, det er sandt. Nu kan du reklamere med: ”Et barn kunne bruge den.” Men gør den ikke til mere, end den faktisk er, ved at kalde den ”århundredets dåseåbner”. Det vil ikke kommunikere.

Bare fordi radio, tv og presse hælder budskaber ud hele tiden, betyder det ikke, at de kommunikerer til nogen. Virkelig kommunikation betyder, at nogen faktisk blev nået med budskabet.

Enhver løgn vil enten skære C (kommunikationen) ned eller en skønne dag gøre en ende på C, fordi der ikke er mere tillid eller affinitet.

Så der er en måde at kende og bruge public relations. Men hvis en person udelukkende bruger PR med løgne, vil han skabe mange problemer og personligt miste enhver værdi eller ethvert værd.

Men hvis du holder dig til sandheden og bruger høj affinitet, vil du kunne kommunikere og få dit budskab over.

Når du ved det, bliver public relations et langt mere brugbart emne.

Det næste, du skal vide om det, er ”hvem” eller hvilket ”publikum”, du forsøger at kommunikere til. Og ved at kende denne information, kan du få dine projekter gennemført med succes.