Der er en anden ting, der opstår, når folk begår overts, som forklarer meget om menneskelig adfærd. I Scientology kaldes det overt–motivator-sekvensen.

Hvor en skadelig handling begået af en person mod en anden kaldes en overt, kaldes en skadelig handling, som er blevet modtaget af en person, for en motivator. Den kaldes en ”motivator”, fordi den ”motiverer”, giver den person en grund eller en retfærdiggørelse til at begå overts.

Personen, der har fået motivatoren, kunne tage i betragtning, at han har en tilstrækkelig god grund til at begå en overt-handling mod personen, der skadede ham. Men han forsøger også, når han begår en overt-handling uden at have fået en motivator, derefter at finde eller finde på en motivator for at forklare eller undskylde sin egen skadelige handling. Han vil ofte tro eller falsk sige, at der skete noget slemt mod ham, selv hvis der ikke gjorde.

Når man har at gøre med overts og motivatorer, får folk ofte falske idéer om, hvad der virkelig skete. For eksempel kan en person gå rundt og tro, at han var ofret i en bilulykke, når han faktisk forårsagede ulykken. Eller han kunne tro, at han forårsagede en ulykke, når han faktisk kun var i en.

Hvis nu Joe slår Bill, tror Joe, han burde blive slået af Bill. Hvad vigtigere er, han vil faktisk få en fysisk smerte eller et ubehag for at bevise, at han er blevet slået af Bill, selvom Bill ikke har slået ham. Og så går folk rundt og siger, hvordan de er blevet slået af Bill, slået af Bill, slået af Bill, og selvom det ikke har fundet sted, vil nogle personer insistere på, at det har fundet sted.

Det er overt–motivator-sekvensen.