Når en person har begået en overt-handling og så tilbageholder den, forsøger han almindeligvis at forklare, hvordan en overt-handling ikke virkelig var en overt-handling. Det kaldes ”retfærdiggørelse”.

Vi har alle hørt folk forsøge at retfærdiggøre deres handlinger, men ikke før nu har vi præcist forstået, hvad der frembringer retfærdiggørelse.

Før man havde Scientology procedurer, var der ingen måde, hvorpå en person kunne mildne lidelsen af at vide, at han havde begået en overt-handling, bortset fra at forsøge at formindske overten.

Nogle kirker og andre grupper har brugt skriftemål i forsøget på at hjælpe folk til at få lindring fra deres overt-handlinger. Men uden en fuld forståelse af alt, der var omfattet, har det haft begrænset brugbarhed.

Scientology har fuldt ud bevist, at mennesket dybest set er godt – en kendsgerning der går direkte imod ældre religiøse forestillinger om, at mennesket dybest set er ondt. Som bevis på menneskets grundlæggende godhed: Når en person indser, at han er meget farlig og tager fejl, forsøger han at gøre sig selv mindre stærk. Og hvis det ikke virker, og han stadig erfarer, at han begår overt-handlinger, så forsøger han at skaffe sig selv af vejen ved enten at forlade et område eller blive taget i det og straffet.

Den kriminelle gør altid ting, der gør det let for nogen at fange ham i at gøre noget forkert. Han ønsker at være mindre skadelig for samfundet, og han ønsker at blive ærlig igen.

Men hvis det er sandt, hvorfor får han så ikke lindring for sine bekymringer ved at fortælle andre om sine overt-handlinger?

Kendsgerningen er denne: Folk tilbageholder overt-handlinger, fordi de tror, at det at fortælle dem ville være endnu en overt-handling. Det er som om, folk forsøgte at rumme al verdens ondskab i dem selv og skjule den. Men det er ikke fornuftigt, fordi ved at tilbageholde overt-handlinger holdes disse handlinger i live, hvilket forårsager, at den involverede ondskab fortsætter.

Når lidelsen og bekymringen fra hans egne overts bliver for stor, står en person over for endnu et problem – hvordan formindsker man overtens størrelse og pres. En person kunne kun forsøge at mindske overten ved at forsøge at reducere størrelsen og værdien af personen, de begik overten mod.

Så når nogen har begået en overt-handling, forsøger han normalt at reducere godheden eller vigtigheden af de folk eller ting, den skadelige handling blev gjort mod. For eksempel ægtemanden, som er sin kone utro, må så sige, at hans kone på en eller anden måde var uduelig. Hustruen, der var sin mand utro, er på samme måde nødt til at reducere manden for at reducere overten.

Ud fra det ses det, at den meste kritik (beklagelse over det andre mennesker gør dårligt eller forkert) er en retfærdiggørelse for at have begået en overt. Det betyder ikke, at alting er rigtigt, og at ingen kritik nogetsteds nogensinde er berettiget.

Kritik er, når den ikke bakkes op af kendsgerninger, blot en bestræbelse på at reducere størrelsen af målet for overten, således at en person kan leve (håber han) med sin overt. Selvfølgelig er det i sig selv en overt-handling, at ufortjent kritisere nogen og at skade nogens omdømme, og derfor virker denne ”løsning” faktisk ikke.

Tingene bliver stadig værre, når det følgende sker: En person begår overt-handlinger uden at indse det. Han forsøger at retfærdiggøre dem ved at finde fejl eller ved at skyde skylden på andre. Det fører ham ind i yderligere overts mod dem, som fører til en forringelse af hans egen overlevelse og af og til overlevelsen for og omdømmet for de folk, han skylder skylden på.

Når du hører ekstrem og hård kritik af nogen, som bare lyder en smule forceret (tvungen) og unaturlig, så indse, at det er en med overts mod den person, der kritiseres.

Samfundet straffer mange overtrædelser på en eller anden måde, men den form for straf gør ofte tingene værre.

Folk, der er skyldige i overts, forlanger deres egen straf, idet de bruger den til at stoppe dem selv (håber de) i at begå yderligere overtrædelser. Nogle trygler endog om at blive slået ihjel. Men i sidste instans løser straf ikke det grundlæggende problem, der er involveret.

Vi har fat i det, der gør denne verden til en skør verden. De gode nyheder er, at vi nu kan genoprette fornuft ved at bruge denne viden og forståelse.