Alle stoffer er dybest set gifte. En gift er noget, der gør mennesker eller dyr syge eller får dem til at dø, hvis den kommer ind i deres kroppe. Men nogle giftstoffer er langt stærkere end andre og mere skadelige for en persons helbred.

Den virkning, et stof har, afhænger af, hvor meget af det en person indtager. En lille mængde virker som en stimulans (øger aktiviteten i en eller flere dele af kroppen). En større mængde er et beroligende middel (mindsker aktiviteten i en eller flere dele af kroppen). Men hvis han tager en endnu større mængde, bliver stoffet en gift og kan slå ham ihjel.

Kaffe indeholder for eksempel koffein, som er et stof. To eller tre kopper kaffe stimulerer en person. Ti kopper ville sandsynligvis få ham til at sove, men et hundrede kopper ville nok slå ham ihjel. Det er ikke særligt skadeligt, da der skal så meget til for at få en virkning. Derfor er det kendt som et stimulerende middel.

Arsenik er langt mere skadeligt end koffein og er kendt som en gift. Dog er en lillebitte mængde arsenik en stimulans. En større dosis får en til at sove, og 200 mg af det er nok til at slå nogen ihjel.

Alle stoffer har således en dårlig virkning på kroppen. Virkningen kan være lille eller stor. Men der er mange stoffer, som også forårsager andre problemer, fordi de har en dårlig virkning på sindet.

SINDET

For at forstå, hvordan stoffer påvirker sindet, har du brug for at vide noget om, hvad sindet er, og hvordan det fungerer.

Sindet er ikke hjernen. En hjerne er ganske enkelt den del af kroppen inde i hovedet, der bruger nerverne til at sende instruktioner ud til forskellige dele af kroppen.

Dit sind er det, du bruger til at tænke, huske og beslutte. I det er der optagelser af alt, der er sket for dig helt fra begyndelsen af dit liv indtil nu. Med optagelse mener vi en præcis kopi af noget.

Dit sind laver optagelser af alle dine tanker, konklusioner, beslutninger, observationer og perceptioner (ting man bliver bevidst om gennem sanserne). Det kan for eksempel være, du kan genkalde dig engang noget skete, da du var barn. Dit sind indeholder erindringen om den begivenhed, hvilket er en optagelse af de ting, du så, hørte og følte, de konklusioner, du kom frem til, og enhver beslutning, du traf, dengang det skete.

Disse optagelser kaldes mentale indtryksbilleder. Mentale indtryksbilleder er farvebilleder med lyd, lugt og alle andre perceptioner, plus personens konklusioner eller meninger. Disse billeder har højde, bredde og dybde.

For eksempel kan en person huske at have spist morgenmad den morgen. De fleste mennesker, der genkalder sig denne erindring, ville se et mentalt indtryksbillede af bordet, maden og rummet. De ville i deres sind se farven på dugen og genstandene og personer i rummet. Hvis deres evne til at genkalde sig er god, ville de også være i stand til at lugte maden og høre de andres stemmer ved morgenbordet.

Hvis de havde besluttet at tage en kop kaffe mere, ville de huske, at de besluttede sig for at tage endnu en kop.

Alle disse perceptioner fra det øjeblik er del af det mentale indtryksbillede.

Disse mentale indtryksbilleder eksisterer på et bevidst niveau, hvilket betyder, at personen er klar over dem, når de sker, og kan genkalde sig dem bagefter. Men der eksisterer også mentale indtryksbilleder af ting, der skete, da personen var delvis eller helt bevidstløs. Den slags mentale indtryksbilleder eksisterer under personens bevidsthed. Han ved ikke, de eksisterer, og er ikke i stand til at genkalde sig dem, når han vil.

En person snubler for eksempel og støder hovedet ind i en væg. Selvom han ikke kommer alvorligt til skade og hurtigt kommer sig, var der et øjeblik med smerte og bevidstløshed, da hans hoved ramte væggen. Det mentale indtryksbillede af det øjeblik, komplet med alle perceptioner, optages i sindet, selvom det er under hans bevidsthed.

En af virkningerne ved at tage stoffer er, at personen bliver bevidstløs. Den grad, han er bevidstløs i, kunne være stor eller lille. Men en person under påvirkning af et stof er ikke fuldt bevidst om det, der sker omkring ham.

Lad os for eksempel sige, en person tog stoffet lsd. Det er et stærkt virkende stof, der får nogen til at føle det, som om verden omkring ham er anderledes. Det ændrer den måde, han fornemmer tid og rum. Han kan også have vrangforestillinger, hvilket er ting, der synes virkelige for ham på det tidspunkt, men faktisk ikke eksisterer. Under påvirkning af dette stof er personen ikke fuldt bevidst. Han er ikke fuldt bevidst om sine virkelige omgivelser. Men hans sind ville stadig optage alt, mens det skete, og ville indeholde mentale indtryksbilleder af hele oplevelsen, inklusive synsindtryk, lugte, følelser, lyde osv., der fandt sted.

Lad os sige, han tog lsd’en ved en udendørs rockkoncert på en varm sommerdag. Han oplevede flere virkninger fra at tage stoffet. Hans pulsslag øgedes, og hans emotioner ændrede sig konstant. Han fik også kvalme pga. lugten af cigaretrøg i nærheden. På et tidspunkt i løbet af dagen blev han skilt fra sine venner, gik i panik og følte angst. Han led også af vrangforestillinger, ”hørte” farver og ”så” lyde. Hans sind ville indeholde mentale indtryksbilleder af hele dagens oplevelser, inklusive vrangforestillingerne forårsaget af lsd’en.

De mentale billeder fra den dags oplevelser kan så påvirke ham i fremtiden, ligesom de gjorde, da han tog stoffet. Hvis der i hans omgivelser en dag var ligheder med den gang, han tog lsd’en, kunne de mentale indtryksbilleder blive aktive igen. Det er kendt som restimulering, en tidligere erindring bliver aktiv på grund af omstændigheder i nutiden, som ligner omstændigheder i fortiden.

Han kunne f.eks. være udendørs på en varm dag og høre høj musik blive spillet. Nogen i nærheden tænder måske en cigaret og blæser røgen i retning af ham. Hans hjerte kunne pludselig begynde at arbejde på højtryk, og han ville sandsynligvis få kvalme. Han kunne føle angst uden nogen åbenbar grund. Han kunne også igen opleve vrangforestillingerne at ”høre” farver og ”se" lyde. Han har ikke taget mere af stoffet. Men de mentale billeder er blevet restimuleret.

Ved denne lejlighed var det begivenheder i mandens omgivelser, der forårsagede restimuleringen. Men der er en anden måde, på hvilken restimuleringen kan opstå.

Stofrester (det, der er tilovers efter brug) forbliver i kroppen, længe efter personen har taget stoffet. Disse stofrester sætter sig fast, dvs. bliver fikseret i eller fæstner sig i kroppens fedtvæv. Senere kan de rive sig løs og gå tilbage i blodstrømmen, idet de forårsager, at personen genoplever de samme virkninger.

Tag igen eksemplet med personen, der tog lsd. Senere hen – måske år efter – kan rester af stoffet, der stadig er i hans krop, forårsage en restimulering af det, der skete, da han tog det. Han oplever de samme fornemmelser med et hjerte, der arbejder på højtryk, kvalme og angst. Han ved selvfølgelig ikke hvorfor. Han kunne måske også fornemme mentale indtryksbilleder af de personer, han var sammen med, og lyde og lugte fra hændelsen. Igen, han har ikke taget mere af stoffet. Men denne restimulering, som kan ske igen og igen, formindsker hans bevidsthed og hans evner. Den kan endda forværre hans holdninger over for sig selv og andre.

TIDSSPORET

Den fortløbende optegnelse af mentale indtryksbilleder i løbet af en persons liv kaldes tidssporet. Det består af begivenhederne, øjeblik for øjeblik, som man oplever, når man bevæger sig gennem livet. Men en person, der har taget stoffer, har ikke kun mentale indtryksbilleder af, hvad der skete i hans omgivelser, da han tog stoffet, men også af, hvad han oplevede som et resultat af at tage stoffet. Hans tidsspor for den periode, mens han var påvirket af stoffet, er meget rodet. For eksempel ville de mentale indtryksbilleder af personens oplevelser efter at have taget lsd omfatte vrangforestillinger, såvel som de begivenheder, der faktisk foregik omkring ham på det tidspunkt.

STOFFER OG NUTID

Personer under indflydelse af stoffer har blanke perioder og vrangforestillinger. På grund af disse er den, der tager stofferne, ikke i ”nutid”.

Nutid betyder nu, eller de ting der sker lige nu. En tilregnelig og glad person har sin opmærksomhed i nutid og er bevidst om sine omgivelser.

Hvis en person lever et ulykkeligt liv, kunne han føle, at nutiden er for smertefuld at stå ansigt til ansigt med. Så han tager stoffer for at slippe for det. Han kunne for eksempel drikke alkohol for at ”glemme” sine problemer. Det sender ham ud af nutid og gør ham mindre bevidst, så han ikke er fuldt ud klar over, hvad der sker omkring ham.

Problemet er, at den, der tager stoffer, bagefter ikke helt vender tilbage til nutid, selv efter virkningen af stoffet ser ud til at have fortaget sig. Således er han, selvom han er lige for øjnene af dig, tilsyneladende i samme rum, som du er, i virkeligheden kun delvist der og delvist i nogle tidligere begivenheder. Hans opfattelse af, hvad der sker nu, forveksles med de mentale indtryksbilleder fra dengang, da han var under påvirkning af stoffer.

Hvis du siger noget til ham, vil han forsøge at tilpasse det til det, han opfatter. Det er måske ikke det samme som det, du opfatter. Som et resultat kan hans handlinger synes underlige eller irrationelle.

Lad os sige, du vasker et gulv, og du får hjælp af en person, der har taget stoffer. Den, der bruger stoffer, kunne være sikker på, at han hjælper dig med at reparere et gulv, der skal laves. Men du vasker gulvet, du reparerer det ikke. Så når du beder ham række dig moppen, tror han, du mener ”ræk mig hammeren”. Så han tager moppen, idet han tror, det faktisk er en hammer, og forsøger at give dig den. Men en moppe er anderledes end en hammer. Skaftet er længere, og dens vægt og form er ikke den samme. Så han fejlbedømmer den nødvendige anstrengelse for at give den til dig og vælter den vandspand, du bruger til at vaske gulvet.

Fordi en, der tager stoffer, ikke er i nutid, begår han ofte den slags fejl. Det kunne være små fejl, som får ham til at virke klodset, såsom at vælte vandspanden. I værste fald kan personen være utilregnelig. For ham er begivenhederne tilsyneladende fuldstændig anderledes, end de tilsyneladende er for enhver anden.

Men ud fra hans synspunkt er andre mennesker dem, der er dumme eller urimelige. Fordi de i deres handlinger ikke stemmer overens med det, han ser ske, er ”de” ikke fornuftige. Eksempel: Flere personer flytter møbler. For alle, undtagen ham, flytter de bare møbler. Han ser sig selv ”flytte former ind i en sky”. Således ”begår” han ”fejl”. Da de andre ikke ser ind i ham og kun ser en anden som dem selv, forstår de ikke, hvorfor han bliver ved med at begå fejl.

Disse kendsgerninger forklarer en stofbrugers underlige adfærd. Vi har alle kendt sådanne folk. Den pludselige bemærkning, der ikke giver nogen mening, som ikke har noget at gøre med det, der tales om; den tomme stirren, når der gives en ordre eller der siges en bemærkning – bag det ligger den anderledes verden, han lever i.

En sådan person truer ikke bare sin egen overlevelse, men enhver gruppes, hvad enten det er en familie, en virksomhed eller endog en nation.

De dårlige virkninger af stoffer fortsætter således, længe efter personen har brugt dem. Resultatet kan være skadeligt for mange andre end brugeren. Hvad mere er, det er ikke kun ulovlig narkotika, der er problemet. Lægemidler, der er beregnet til at hjælpe mennesker, har lignende virkninger, når de misbruges.

SMERTESTILLENDE MIDLER

Læger og andre ordinerer smertestillende midler såsom aspirin, beroligende midler og sovemidler i et forståeligt ønske om at lindre smerte.

Men ingen ved præcis, hvordan og hvorfor disse stoffer virker, eller hvad de gør. Sådanne sammensætninger af stoffer (lavet ved at kombinere forskellige ting) kommer fra tilfældige opdagelser, da ”det mindsker smerte”.

Disse stoffer har ofte meget alvorlige bivirkninger.

Lad os sige, en person fik stoffet for at mindske smerter eller ubehag. Når virkningen af stoffet fortager sig eller begynder at fortage sig, bliver smerterne eller ubehaget langt værre. En af de løsninger, som personen har på det, er flere stoffer. Han føler, han er nødt til at tage mere for at slippe af med smerterne og ubehaget og andre uønskede fornemmelser. Men når han fortsætter med at tage det, bliver han mindre og mindre i stand til at føle sig godt tilpas, fordi han har brug for mere og mere af stoffet.

I starten er det også almindeligt at nogen, der tager stoffer, bliver meget seksuelt opstemt. Men efter de seksuelle ”kicks” i begyndelsen, bliver den seksuelle fornemmelse sværere og sværere at opnå. Personen forsøger mere og mere at opnå det, men det er mindre og mindre tilfredsstillende.

Folk tager stoffer for at afværge uønskede fornemmelser. Men der er også mange ønskværdige fornemmelser i livet. Stoffer forhindrer alle fornemmelser, så de forhindrer også de ønskværdige.

Det eneste gode, der kan siges om stoffer, er, at de giver lindring fra pinsel (meget stor fysisk eller mental smerte) i en kortvarig periode. Hvis en person er kommet meget slemt til skade, tillader det lægerne at udføre nødvendig reparation. Men en person, som er bevidst om, hvad der foregår omkring sig, og er dygtig til det, han gør, er ikke tilbøjelig til at beskadige sig selv. En person, der tager stoffer, er ikke bevidst om sine omgivelser og mister meget af sin evne. Så stoffer gør det mere sandsynligt, at en person vil skade sig selv. Så de forhindrer ham i at genvinde bevidstheden og evnen, der ville holde ham tryg.

Enhver har et valg i livet mellem at føle sig ”død” med stoffer eller føle sig levende uden dem. Stoffer frarøver livet alle fornemmelser og glæder, hvilket er de eneste grunde til at leve.