Forældre spørger ofte sig selv: ”Hvordan kan jeg bedst opdrage mine børn?”

En god, stabil forælder, der prioriterer kærlighed og tolerance (villighed til at acceptere noget der ikke er perfekt), er noget nær det bedste, et barn kan have.

Hvor meget kontrol?

Det første og vigtigste at vide om at opdrage sine børn er, hvordan opdrager man dem uden at knække dem (skade dem emotionelt så de mister håb eller tillid). Du vil gerne opdrage dit barn på en sådan måde, at det kan tage vare på sig selv, og du ikke konstant behøver at kontrollere det. Dets gode opførsel, dets helbred og dets lykke afhænger af, at du gør det korrekt.

Børn er ikke hunde. De kan ikke trænes, som hunde kan. Et barn er ikke en speciel dyreart forskellig fra mennesket. Et barn er en mand eller en kvinde, som endnu ikke er fuldt udvokset.

Hvordan ville du synes om at blive trukket rundt med magt og beordret rundt og blive holdt tilbage fra at gøre det, du havde lyst til at gøre? Du ville føle dig vred og ophidset, hvis nogen gjorde det ved dig. Det gør et barn også, men fordi det er lille, er det bange for at sige eller gøre noget, der viser, at det ikke bryder sig om, hvad der sker med det. Men det er sådan, et almindeligt barn bliver behandlet. Et barn gør ikke modstand, fordi det ikke er stort nok, og barnet ved det. Så i stedet gør det ting såsom at slæbe jord ind på dit gulv, forstyrre din middagslur og forstyrre freden i dit hjem. Det er normal adfærd for børn. Men det behøver ikke være sådan.

Selv-determinisme betyder, at en person har et valg og kan beslutte, hvad der sker med ham, hvad han vil gøre og så videre. Når en person har selv-determinisme, har han også selvtillid i sin kontrol af ting omkring sig og i sit samvær med andre mennesker. Ethvert barn har ret til sin selv-determinisme.

Et barns sødme og kærlighed vil fortsætte, så længe det kan have sin egen selv-determinisme. Hvis du griber ind i dets selv-determinisme, blander du dig i dets liv.

En grund til, at du måske er nødt til at afbryde et barns ret til selv at bestemme, kunne være, fordi der er en mulig fare i området omkring det. I det tilfælde bør du som dets forælder holde det område, hvor det bor eller leger, fri for ting, der kunne skade det. Du kunne for eksempel indhegne din have, så dit barn ikke kan løbe ud på gaden.

Nogle mennesker blev opdraget så dårligt som børn, at de tror, kontrol er det vigtigste, når man opdrager et barn. Men hvis du kontrollerer et barn med magt, får du det til at gå i apati, som er en mental emotion, hvor det ikke længere har lyst til noget. Det vil være lydigt og gøre det, du siger, det skal, men det vil have mistet sin selv-determinisme, og det vil ikke være et lykkeligt barn.

Så når du opdrager dit barn, skal du undgå at ”træne” det på denne måde. Dit barn starter i virkeligheden sit liv med at være venlig og imødekommende overfor andre mennesker. Det vil også naturligt opføre sig på en rolig måde og vinde respekt. Men efter relativt kort tid vil barnet gøre oprør (gå imod autoritet), hvis det ikke bliver behandlet korrekt. Dette oprør kunne blive så slemt, at det kunne forårsage en masse besvær. Det kunne lave en masse støj og gøre ting, der viser, at det ikke bryder sig om andre mennesker. Det kan blive skødesløst med sine ting eller gøre sig beskidt og ikke vaske sig. Det vil gøre alt, det kan, for at irritere dig.

Så hvis du bare forsøger at uddanne og kontrollere et barn, vil du miste dets kærlighed. Og hvis du bliver ved med at kontrollere og uddanne dit barn, kunne du ende med at miste barnet for evigt.

Her er en test, du kan foretage: Lad dit barn sidde på dit skød. Det vil sidde der ret så veltilpas. Læg nu armene om det, og fasthold det for at få det til at blive der og blive ved med at sidde der. Gør det, selvom det ikke forsøgte at komme ned. Det vil øjeblikkeligt vride sig. Det vil kæmpe for at komme væk fra dig. Det vil blive vredt. Det vil græde. Men husk, det var glad, før du begyndte at holde på det, og få det til at sidde der.

Det er dine bestræbelser på at ”træne” og kontrollere dit barn, som vil få det til at protestere og at handle præcis, som det gør, når du forsøger at holde det på dit skød.

Hvis du allerede har opdraget, kontrolleret, beordret rundt og stoppet dit barn i at have sine egne ejendele og ting på den måde i et stykke tid, kan du få noget besvær, når du så begynder at tillade det at gøre noget. Hvis du efter at have kontrolleret det, forsøger at give det frihed, kan det måske blive mistænksomt og have svært ved at forsøge at tilpasse sig det.

Hvis det nu altid er blevet stoppet i at køre på cykel af dig, fordi det ”kunne komme til skade”. Så giver du det pludselig en cykel og siger, at det skal køre på den. Det ville tage lidt tid for det at komme over den tidligere påtvungne kontrol og være i stand til bare at køre på cyklen.

Hvis du lader dit barn have selv-determinisme og opbygge dets selvtillid og ikke hele tiden forsøger at opdrage og kontrollere det, vil det klare sig godt. Og hvis du bare arbejder med dit barn på denne måde, vil du ende med at have et venligt, velopdragent barn, der er betænksomt overfor dig. Og, vigtigst af alt, du vil også have et barn, der elsker dig.

Det er langt lettere og meget, meget bedre for barnet, når du ikke konstant giver det ordrer og anvisninger, men hjælper det til at udvikle en stærk selv-determinisme og selvsikkerhed.

Et barns ejendele

En anden ting at huske på er, at når du giver et barn noget, er det barnets. Det er ikke stadig dit. Nu tilhører det barnet. Det omfatter dets tøj, legetøj og dets værelse. Det, barnet har fået, skal udelukkende forblive under dets egen kontrol. Det kunne ende med at rive sin skjorte i stykker, ødelægge sin seng eller ødelægge sin brandbil, men det, barnet gør med sine ejendele, kommer ikke dig ved.

Hvordan ville du synes om, at nogen gav dig en julegave og så derefter dag efter dag fortalte dig, hvad det var meningen, du skulle gøre med den, og endog straffede dig, hvis du ikke passede på den på den måde, giveren mener, den burde behandles? Du ville ødelægge den gave.

Så når du blander dig i et barns ejendele, er det, barnet gør, at begynde at gå dig på nerverne. Det er dets hævn. Det vil græde. Det vil være på nakken af dig. Det vil ødelægge dine ting. Det vil ”ved et uheld” spilde sin mælk. Og det vil også med vilje ødelægge, hvad end det er, du har givet det, og så råde det til at passe på og ikke gøre dit eller dat ved det. Hvorfor? Det kæmper for sin egen selv-determinisme.

Så når du giver dit barn noget, vid, at det nu er dets ejendom.

Et barns ret til at bidrage

Du skal give dit barn retten til at bidrage.

Ethvert menneske føler, at det fuldt ud er i stand til at gøre ting og gøre dem godt, når bare det får lov til at gøre ting lige så meget eller mere for andre, end der er blevet gjort for det.

Du, som forælder, bidrager naturligvis mere til dit barn, end det bidrager tilbage. Du giver det mad, et sted at bo, tøj, bøger, legetøj, penge og din kærlighed. Mens det stadig er barn, kan det ikke give dig så meget tilbage, som du giver det.

Så snart dit barn ser, det modtager mere, end det giver tilbage, kan det blive ked af det. Det vil forsøge at bidrage mere. Men hvis det ikke får lov til det, vil det blive vredt på dig, og kunne endog begynde ikke at kunne lide dig.

Hvis du ikke indser, hvad der sker, kunne du forsøge at håndtere dit barns oprør (reaktion imod autoritet) ved at bidrage mere til barnet. Men det, der så kan ske, fordi det nu er endnu mere ude af stand til at bidrage lige så meget, som du giver det, er, at dit barn vil gøre endnu mere oprør. Hvis denne cyklus fortsætter, kunne dit barn ende i apati. Så du er nødt til at lade dit barn bidrage til dig.

Men du kan ikke beordre det til at bidrage. Du kan ikke beordre barnet til at slå græsset og kalde det hans bidrag. Det er nødt til selv at finde ud af, hvad dets bidrag er, og så give det. Hvis det tvinges til at gøre noget for at bidrage, har det ikke valgt det selv, og det er ikke barnets bidrag. At få besked på, hvad det skal gøre for at bidrage, ses af det bare som mere kontrol fra dig.

Selv en baby bidrager ved at forsøge at få dig til at smile. En baby vil vise sig. Når den er lidt ældre, vil den danse for dig. Den vil bringe dig små gaver, som nogle pinde den fandt på jorden eller en sten eller et blad. Den vil forsøge at gentage bevægelserne, du laver med dine hænder eller din krop, for at hjælpe dig, når du arbejder. Den vil for eksempel forsøge at hjælpe dig med at skubbe støvsugeren eller røre i dejen i en skål, når du laver en kage.

Hvis du ikke accepterer bidragene fra babyen eller barnet, som smilene, dansene, pindene, de arbejdsbevægelser, vil du være begyndt at stoppe dit barns bidrag. Og hvis du stopper dets bidrag, vil det begynde at blive bekymret. Det vil gøre underlige ting ved dine ejendele for at forsøge at gøre dem ”bedre” for dig. Det kunne for eksempel beslutte, at tæppet ville se bedre ud med noget blæk på det, eller væggen ville se pænere ud med en oliekridtstegning på den. Men hvis du råber ad det eller straffer det for at gøre det, er det det værste, du kunne gøre.

Lad simpelthen bare dit barn bidrage, og alt vil gå meget bedre.

At forstå hvordan familien fungerer

Hvordan kan et barn vide, hvad det skal bidrage med, hvis det ikke har nogen idé om, hvordan dit hjem faktisk fungerer?

Selvom du ikke kan gøre andet end at acceptere smilene, dansene og de små ”gaver”, når dit barn er meget lille, så bør det få hele historien om, hvordan familien fungerer, så snart det kan forstå det, og hvordan et hjem er skruet sammen.

Du kunne forklare det, at en familie er en lille gruppe, der arbejder sammen for at hjælpe hver af dens medlemmers livsbetingelser og hjælpe hinanden til at komme videre og klare sig bedre i livet. Du kan forklare det, hvor dets lommepenge kommer fra. Du kunne fortælle det, hvad der skal til, for at der er mad på bordet, så alle kan spise, hvor dets tøj kommer fra, hvad du skal gøre for at få et rent hus, og hvordan familien har en bil og kan holde den kørende.

Du ville sige til det, at farmand arbejder. Far tilbringer timer med at bruge sine hænder og sin tænkning til at arbejde hårdt, og det får han penge for. De penge bruges til at købe maden, I alle spiser. Bilen bliver passet og plejet, for det koster mange penge at få en ny bil. Du kan forklare barnet, at et roligt hus og at passe på farmand betyder, at farmand arbejder bedre, og det betyder mad og tøj og biler.

Giv med andre ord dit barn en fuld forklaring om alt omkring hjemmet, arbejde og leg på en måde, det vil forstå.

Hvis dit barn har gjort oprør, bliver det måske ved med at gøre oprør et stykke tid. Men hvis det er oplært i familien og ved, hvad I alle forsøger at opnå som gruppe, vil det til sidst forstå og blive del af familien og arbejde med dig for at hjælpe til at få hele familien til at klare sig endnu bedre.