Let us know how it is going
2.‎1 LÆS ARTIKLEN

Den Anti-sociale Personligheds karaktertræk

Den Anti-sociale Personlighed har følgende karaktertræk:

1. Han taler kun i meget brede generaliteter (udtalelser der ikke indeholder nogen detaljer). ”De siger ...”, ”Alle mener ...”, ”Alle ved ...” og lignende udtalelser bruges konstant, især når der spredes rygter. For eksempel kan den Anti-sociale Personlighed sprede et rygte, såsom: ”Ingen synes om at tage på den restaurant; alle hader den.” Når der spørges ”Hvem er alle?” foregiver han, at det er hele samfundets mening. Det viser sig normalt, at kun én person sagde det, og den ene person er den Anti-sociale Personlighed selv.

Det er naturligt for den Anti-sociale Personlighed, eftersom hele samfundet er en stor, fjendtlig almindelighed, der i særdeleshed er rettet mod den Anti-sociale Personlighed.

2. En sådan person beskæftiger sig hovedsageligt med dårlige nyheder, kritiske eller fjendtlige bemærkninger, invalidering (det at få nogen til at virke forkert på den eller mindre værd) og generel undertrykkelse (handlinger der holder andre nede, får dem til at mislykkes osv.).

Der viderebringes ingen gode nyheder eller nogen kompliment af en sådan person.

Lad os for eksempel sige, at en ung pige var ved at lære at spille klaver. Den Anti-sociale Personlighed ville sandsynligvis komme med kommentarer om, hvordan pigen begik fejl og spiller for mange forkerte toner (er kritisk) og siger, klaveret var et instrument, han hadede (en fjendtlig bemærkning), og så fortælle pigen, at hun ikke har det grundlæggende talent og aldrig vil blive i stand til at spille ordentligt på klaveret (undertrykkelse).

3. Den Anti-sociale Personlighed forværrer kommunikationen, når han videregiver en meddelelse eller nyheder. Gode nyheder standses, og kun dårlige nyheder videregives, ofte med tilføjelser.

En sådan person foregiver også at videregive ”dårlige nyheder”, som han i virkeligheden har fundet på.

4. En af de sørgeligste ting ved en Anti-social Personlighed er, at han ikke forbedrer sig eller bliver rask som resultat af behandling, han får.

5. Omkring en sådan personlighed finder vi skræmte eller syge familiemedlemmer eller venner som, når de ikke faktisk bliver sindssyge, mislykkes.

Sådanne personer, der har været bange eller gjort syge af den Anti-sociale Personlighed, skaber problemer for andre.

Når de behandles eller uddannes, får folk, der er forbundet med den Anti-sociale Personlighed, det ikke bedre og forbliver sådan, og de kan heller ikke føle sig godt tilpas i et stykke tid og blive ved med at føle sig godt tilpas. De begynder snart at føle sig syge igen eller bliver kede af det, fordi de er under påvirkning af den Anti-sociale Personlighed.

Disse personer kommer sig almindeligvis ikke over fysiske sygdomme inden for den forventede tid selv med behandling. I stedet får de det værre og har svært ved at komme ovenpå igen.

De fleste sindssyge bliver sindssyge på grund af sådanne anti-sociale forbindelser og kommer sig ikke nemt af den samme grund.

6. Den Anti-sociale Personlighed vælger hele tiden det forkerte mål (årsag til ting) for sin vrede.

Hvis hans bil er punkteret på et hjul efter at være kørt over søm, forbander han en person, der kører med ham – den forkerte kilde til besværet. Hvis naboens radio spiller for højt, sparker han sin kat.

Hvis A er den indlysende årsag, giver den Anti-sociale Personlighed B eller C eller D skylden.

7. Den Anti-sociale Personlighed kan ikke færdiggøre et projekt eller en handling.

Han bliver omgivet af uafsluttede projekter og ting, der blev startet og aldrig færdiggjort.

8. Mange Anti-sociale Personligheder vil meget ubekymret tilstå de mest foruroligende forbrydelser, men de vil ikke have nogen fornemmelse af ansvar for dem.

Deres handlinger har lidt eller intet at gøre med deres egne valg eller beslutninger. Tingene ”skete bare”.

De har ingen fornemmelse af faktisk at have forårsaget noget og kan derfor ikke føle nogen skam eller skyld, når de har gjort noget forkert.

For eksempel kunne den Anti-sociale Personlighed skødesløst smide noget tungt ud af et vindue i en bygning og virkelig skade nogen, der står udenfor. Han ville ikke føle, at han havde gjort noget forkert. Han ville bare give personen skylden for at gå forbi vinduet, når han smed noget ud af det.

9. Den Anti-sociale Personlighed støtter kun destruktive grupper og angriber enhver konstruktiv gruppe eller gruppe, der arbejder på at hjælpe folk.

10. Denne personlighedstype bifalder kun destruktive handlinger og bekæmper konstruktive eller nyttige handlinger eller aktiviteter.

Kunstneren angribes og undertrykkes i særdeleshed ofte af Anti-sociale Personligheder, som i hans kunst ser noget, der skal ødelægges og ”som en ven” forsøger at gøre det bag hans ryg.

11. At hjælpe andre er en aktivitet, der næsten driver den Anti-sociale Personlighed til vanvid. Aktiviteter, der ødelægger under påskud af hjælp, støttes ihærdigt.

12. Den Anti-sociale Personlighed har en dårlig fornemmelse af, hvem der ejer ejendele og mener, at idéen om, at nogen ejer noget er en løgn, der er opfundet for at narre folk. For ham ejes intet nogensinde virkelig.

BEMÆRK: For at fortsætte skal du afslutte alle de forudgående trin i dette kursus. Dit sidste ufærdige trin er
BEMÆRK: Du havde flere svar, der var ukorrekte. For at fortsætte bør du genlæse artiklen og så afprøve din forståelse igen.